Krimimesse, del 1

Fluks tilbage fra krimimesse i Horsens synes jeg, det er på sin plads med en lille opsummering mens mindet er frisk og kroppen stadig summer af indtryk.

For det første: Det har været fantastisk. Personalet på Horsens Bibliotekerne har igen leveret et enestående stykke arbejde for at så et efterhånden massivt arrangement op at stå, tak til dem og til alle de mange tusinde gæster, der kom.
For det andet: Det har været fantastisk. Har jeg nævnt det? Nå, men det var det.
Jeg selv skulle først på scenen i dag, søndag, så jeg lod messe være messe og var hjemme med familien hele lørdagen. Høj, blå forårshimmel og mine glade drenge, der tumlede i haven og på trampolinen, og det var i det hele taget svært at lette anker og ikke bare falde hen i noget med kold hvidvin på terrassen.

Sidst på eftermiddagen satte jeg mig i bilen og kørte til Horsens. Jeg havde lejet et værelse i midtbyen, så jeg kunne deltage i middagen på Jørgensens Hotel og stadig møde med anstand søndag til mit interview på scenen i Snedkeriet.

Ved middagen sad jeg sammen med Lotte Petri, Jannik Lunn, Per Kofoed og på min venstre side min borddame Leonora Christina Skov, som jeg sludrede med. Hun er sød, det er hun. Skarp hjerne og skarpe meninger, men sød. Bare hun ikke anmelder mig en dag, så er jeg glad, for så er hun nådesløs. Vi fik en snak om hendes klumme i fredags, som – sagde hun – ikke har affødt den reaktion, hun havde håbet; kun støtteerklæringer, ingen Pablo Llambias, der tager til genmæle, bare stædig ihjeltien.
Gode kolleger, hilst som gamle venner, og hele Eydes Kælder fyldt til overflod af den skandinaviske flok af krimiforfattere. Faldt taget ned, ville der ikke komme flere krimier på dansk, svensk eller norsk i en periode. En velsignelse, ville nogen synes. Jeg selv befandt mig under samme tag og glædede mig over, at det holdt sig oppe. Sludrede med den ene og den anden, Frank Esmann, Frank Sebastian Hansen, mine 2009-debutvenner Lotte Petri, Ken Jacobsen, Julie Hastrup, Jens Høvsgaard.
Gik pænt og dydigt hjem i seng, da festen rigtig fik vinger omkring midnat, men havde haft en herlig aften.

Her et af de mange spørgsmål uden svar: Hvad stiller man op med sig selv i Horsens søndag morgen kl. 07.00? Der er tre timer, til messen åbner, ingen cafeer er åbne, du har glemt at købe morgenmad, og der er ikke meget at lave på dit lille B&B-værelse ud over at ligge i sengen og læse, og det har du ikke temperament til sådan en morgen, hvor alt skal ske? Hvad så?

Så kører man en tur. Jeg har boet i Horsens ad to omgange for mange år siden, så jeg kørte rundt og så det hele. Mit gamle lorteværelse i Frederiksgade. Vores lejlighed i Møllegade. Stjernholmsgade, Hulvej. Bygholm Sø, hvor jeg har løbet masser af gange. Alle minderne, tankerne, drømmene fra dengang; de er der endnu og hænger i luften som en snert af en glemt parfume.

Og så på scenen – det, det hele handlede om.

Det venter jeg med at berette om til i morgen. Skal lige sove på det.
For det var så hamrende fedt.