30. 8. 2020: Så er den klar. Drakenberg, del 2, med undertitlen Ligfærd (etteren har undertitlen Livsånde). Et år senere end min oprindelige plan, men hvad – nu er den altså klar. Allerede nu ser det ud til, at bibliotekerne køber flittigt ind af den. Lektørudtalelsen var også uforbeholdent god. De første par anmeldelser fra… Læs mere Drakenberg, del 2
For at markere udgivelsen af Drakenberg, har forlaget og jeg arrangeret to byvandringer i Aarhus midtby under den tilstundende festuge. Byvandringerne finder sted mandag den 3. 9. og onsdag den 5. 9., begge dage klokken 18. Vi mødes ved Drakenberghus i Havnegade/Mindebrogade, og så er jeg ellers guide og vil læse lidt op fra romanen… Læs mere Byvandring i festugen
Den 23. august udkommer min sjette roman – bind ét af to, måske tre, romaner om Christian Jacobsen Drakenberg, verdens ældste mand og en af sin tids mest berømte personer. Han døde i 1772, og der står i både skifteprotokol og kirkebog, at han var 146 år, da han døde. Om det er sandt, ved… Læs mere Nu med øl: En Drakenberg-porter!
Den 23. august udkommer min roman nr. seks, som har titlen ”Drakenberg. Historisk roman om verdens ældste menneske.” Den markerer et nyt udgangspunkt for skrivningen fra min side: Jeg har aldrig før skrevet en historisk roman, og jeg har aldrig før skrevet om en historisk person. Jeg er på et tidspunkt blevet kaldt ”en litterær… Læs mere Drakenberg rammer os til august
Det århusianske kulturhovedstadsår er næsten omme, og jeg har stort set ikke været der; har intet set, intet været med til, og det er efterhånden et tema i mit liv: Noget sker, og jeg kommer for sent til det. Jeg har set frem til 2017, jeg har håbet at kunne bidrage og at være med… Læs mere Drakenbergtekster til ATLAS OVER AARHUS
Vågner til en uventet lyd, som af nogen, der trækker en tungt lastet trillebør gennem grus. Regn. Uden for min skydedør vælter det ned. Min terrasses fliser er våde og blanke, og det trommer på det sirlige stoftag, der giver skygge på de 320 dage om året, Cypern ligger badet i sol. Ikke i dag.… Læs mere I Afrodites milde lunde: Cypern dag 5
Ilde tilpas fra morgenstunden; har sovet skidt og står op med kvalme. Tvinger en skål yoghurt ned; muesli og agavesirup, lader en trekvart fyldt kop kaffe stå. Jeg er ude af døren lidt over otte, for jeg agter mig op i bjergene igen for at vandre rundt om Olympus-bjerget (1952 moh) oppe i det høje… Læs mere Dragomanens hus og svimlende tinder: Cypern, fjerde dag
I går aftes lagde jeg mig under stjernerne. Jeg havde skrevet, til jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere, og jeg var i en helt anden verden – en verden for meget længe siden, men her på Cypern. Oppe i bjergene, i en drømmeverden, hvor tiden står stille. Jeg kunne sagtens sove ude, hvis… Læs mere Luvly, innit? Cypern, del 3
Har kørt i bjergene i dag. Længe, trættende og i en svimlende skønhed. Søndag sov jeg så længe, jeg kunne, hvilket var til klokken seks. Solen hamrede ind gennem gardinerne, og varmen var hård som en ambolt allerede på det tidspunkt. Kæmpede mig videre med lagner og puder til klokken otte. Kørte ned til Pafos,… Læs mere Vin, bjerge og stumper af Jesu Tov: Cypern, del 2
