Anmeldelserne

Om Tornmark:

December 2009: Litteraturmagasinet Standart
I “Krimihjørnet” skriver Anton Koch-Nielsen: “Blandt årets øvrige debutanter springer tre i øjnene. Julie Hastrup fortæller i »En torn i øjet« troværdigt om opklaringen af et drab i Ringkøbing. Søren Bruun præsenterer i »Modellen og døden« kækt »Ndr. Frihavnsgades eneste privatopdager«. Og Morten Leth Jacobsen knytter i »Tornmark« en beretning om en arkæologisk udgravning i Rom til afsløringen af råd i det italienske samfund.”

Juni 2009: Anmeldelse i Ringkøbing Amts Dagblad:
“Danmark har fået en ny, lovende forfatter. Jeg venter spændt på hans næste roman.”

3. 5. 2009:
Anton Koch-Nielsen
 er vel nok dansk krimikritiks nestor – han anmelder bunker af krimier sagligt og kompetent, og han har pæne ord til Tornmark. Se mere på www.kochskrimier.dk

24. 3. 2009:
Krimicirklen (magasin om spændings- og krimilitteratur) skriver om Tornmark: “En spændende og medrivende historie … historien præsenterer til sidst et par gedigne overraskelser (…) Tornmark og Morten Leth Jacobsen følger vi gerne på nye eventyr.”

21. 3. 2009:
Litteratursiden.dk anbefaler Tornmark og skriver pæne ting om den.
Se mere her.

12. 3. 2009:

4 stjerner ud af 6 mulige i Nordjydske Stifstidende, hvor Jens Henneberg bl.a. skriver:

“Retfærdighed og humanitet hører til blandt digtningens evindelige emner. Morten Leth Jacobsen tager emnet op i sin kriminalistisk orienterede roman, der er henlagt til Rom anno 2005.” …

“Jacobsen er en god kender af Rom, og derfor er der undertiden ved at gå Baedeker i hans roman, men for Romelskere er hans guidning rundt i byen en fryd. ”

“Lad bogen hermed være anbefalet på det varmeste som bekræftelse for nogle og til overvejelse for andre.”

25. 2. 2009:
“Tornmark” får 4 ud af 6 dimser i MetroXpress. Anmelderen, Jan Vandall, skriver bl.a.: “…aktuel og vedkommende. En hyggelig lænestolskrimi med uhyggelige perspektiver.”

Se mere på www.bogvægten.dk

1. 3. 2009:
“Tornmark” får 3 stjerner i Ekstra Bladet. Anmelderen, Frank Sebastian Hansen, skriver bl.a.: “Forfatteren har mange bolde i luften. Men dygtigt formår han at folde romanens forskellige spor ud, så spændingen intensiveres, jo længere bogen skrider frem.”

og:

“Ret usandsynligt virker det også, at Signe Tornmark møder paven samt forelsker sig i en tilfældig, hjemløs mand. Men alt dette tilgiver man nu gerne forfatteren. Først og fremmest fordi han med sikker og vidende hånd konstruerer en historie, hvor fortidens fascinerende mytologi bliver levende brændstof for en aggressiv, skræmmende og ganske aktuel nationalisme.”

Anmelderen mener også, jeg bliver for skolemesteragtig i mine miljøbeskrivelser, men det tager jeg nu ganske roligt. Så skulle han have set bogen før den kom igennem redaktionsprocessen!

4. 3. 2009:

Fire stjerner af seks mulige i Jydske Vestkysten

Anmelderen skriver: “Meget vellykket debutroman”

“Jacobsen har stor viden om Rom og om historien, og jeg synes, det er lykkedes fint for ham at historie, krimiplottet og nutidige problemstillinger til at hænge sammen. Jeg håber på flere romaner fra Morten Leth Jacobsen:”

6. 3. 2009:
Anmeldelse i Flensborg Avis:

“…kvalificeret underholdning og velskrevet spænding …”

“Tornmark, er ikke, som man ved første øjekast kunne
forledes til at antage, en kriminalroman og er genremæssigt svær at placere.
Den kan vel karakteriseres som en spændende litterær hybrid, hvor elementer af krimi, kulturhistorie, rejseguide samt arkæologi for begyndere blandes; et miks af fiktion og fakta altså, men et temmelig vellykket miks. Selvom romanen er rig på lærerige, interessante facts om mange emner, virker den nemlig aldrig prætentiøst belærende eller pædagogisk, men lader fablen, selve fortællingen med sine mangeartede personligheder, fremstå som dominerende faktor.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s