Tornmark

Vi er i Rom, det er vinter og året er 2005. I Vatikanet ligger paven for døden.

Signe Tornmark er arkæolog, uddannet i Danmark og i Italien. Hun bor og arbejder i Rom, hvor hun underviser på universitetet La Sapienza og tager del i udgravninger i det centrale Rom. Under udgravninger på Palatinerhøjen finder hun og hendes hold ved et tilfælde den sagnomspundne Lupercalgrotte – stedet, hvor Roms grundlæggere Romulus og Remus voksede op i følge urgamle myter. I grotten finder hun en grav, og den, der ligger i graven, er en af Roms tidligste helte og hærførere. Fundet får dramatiske og uforudsigelige konsekvenser for Rom – og for Signe selv.

Eduard er fra Tjekkiet. Han er hjemløs og overnatter fra tid til anden på Palatinerhøjen, hvor han kan være i fred og i læ for vinterregnen. En nat bliver han vidne til et voldsomt mord, og herefter er han en jaget mand. Manden, der er i hælene på Eduard, kalder sig selv Tribunen. Han står i spidsen for en neofascistisk gruppe, der går under navnet Den hvide Brigade. Tribunen har en plan: Der skal ryddes op i byen. Først skal de hjemløse fjernes. Så de sorte, så asiaterne. Og brigaden gør, som Tribunen siger.

På dagen for Lupercaliafesten kalder Tribunen til kamp, og brigaden går amok i byens gader. Fra da af er de tre menneskers skæbner uløseligt knyttet sammen – Signe, Eduard og Tribunen.

Al begyndelse er nem

Tornmark er min debutroman. Den udkom i foråret 2009 på forlaget Verve Books A/S efter at have foretaget den sædvanlige vandring rundt mellem andre forlag, der ikke ville have bogen. Faktisk har jeg stadig ikke hørt fra Lindhardt & Ringhof, selvom de fik manus tilsendt i januar 2008.

Jeg skrev romanen i efteråret 2007, mest om aftenen og i weekenderne, og nærmest i en rus; jeg kan flyve, jeg kan flyve!

Efter at min søster og en af mine gode veninder havde læst bogen – og rost den – fattede jeg mod til at sende den til det første forlag (som altså endnu mangler at sende mig en formel afvisning). Så gik der lang tid. Så sendte jeg manus til et andet forlag. Så et tredje, mens modet langsomt svandt.

En dag viste min kone mig en artikel i Alt for Damerne. Den handlede om et nystartet, idealistisk og modigt forlag, hvis ide var at udgive stærke og personlige bøger af høj kvalitet og gerne med en politisk og humanistisk indgangsvinkel. “Det der er dit forlag,” sagde min kone. Jeg læste om Verve Books og om Maria Hammershøy og tænkte, at hun lød så tjekket, at jeg aldrig ville have en chance. Men jeg skrev dog til hende alligevel og fik lov til at sende mit manus. Der kunne gå op til tre måneder, skrev hun tilbage, for hun havde travlt.

Der gik 10 dage.

Så var vi i gang. Og siden har det udviklet sig til et frugtbart samarbejde mellem en stadig mere selvsikker forfatterspire og et stadig lige så kvalitetsbevidst og idealistisk forlag.

Udgivelse og sygdom
Jeg er lige ved at tro på et ligevægtsprincip, der er indbygget i universet. At der aldrig gives uden at der også tages. At der skal holdes balance i tingene, og at ingenting kommer uden en pris.

I efteråret 2008 skrev vi kontrakt om udgivelsen af Tornmark, og jeg burde være jublende lykkelig. Men det var jeg ikke, for næsten på dagen samtidigt med vores aftale, røg jeg ned med en voldsom sygdom, der havde været på vej længe. Jeg havde længe haft det elendigt, men slog det hen med stress. Jeg glemte ting, jeg var dødsenstræt, alt muligt. Det viste sig, at jeg havde diabetes – type 1, vel at mærke, den slags, der oftest rammer teenagere og børn.

Så jeg røg på hospitalet med et blodsukker på 43 (og det er ret meget) og troede ærligt talt, at jeg skulle dø en overgang. Så, når en drøm går i opfyldelse, forsvinder der noget andet fra en. Det er det, jeg mener med et ligevægtsprincip. Og det er ærligt talt – og bogstavelig talt – noget pis.

Året efter fik min halvbror også konstateret type 1-diabetes efter et forløb, der var identisk med mit. Det er altså underligt. Men det er i øvrigt en anden historie.

Tornmark udkom i 2009, som nævnt, og jeg elsker den bog højt. Den er min første og vil altid stå for mig som noget helt, helt særligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s