Lektørudtalelse

Forfatterens 2. krimi henvender sig bredt til læsere af spændingsromaner, hvor der ud over selve kriminalgåden også er en rammende og satirisk beskrivelse af managementskulturen.

Morten Leth Jacobsen er informationschef ved Sønderjyllands Symfoniorkester, og at han mestrer mere end musikken, viste han i sin debutroman Tornmark fra 2009. Scenen for Mindset er Danmark, den opdigtede by Nørup et eller andet sted i Jylland. Anders Egholt er ingeniør, og han har fået et job på byens allerstørste arbejdsplads Futura*, hvor han skal være med til at udvikle et tophemmeligt bioethanolprojekt. Men spørgsmålet er, om han har det rette mindset – er han opmærksom nok på firmaets fælles værdier?

Ret hurtigt kommer han i opposition til nogle af lederne. Der sker 2 dødsfald, det første ser ud som et selvmord, mens det andet er mord, og Anders bliver mistænkt for at have begået begge mordene. Mens Anders lever i skjul forsøger han at finde morderen, men er Anders’ forklaring den rette?

Morten Leth Jacobsen skriver godt og levende, og så formår han at holde spændingen til sidste side.

Mindset hører til den slags kriminalromaner, hvor det egentlig ikke er selve opklaringen af mordet, der er det mest spændende, men mere det, der sker i hovederne på de involverede. Hvem er det egentlig, der manipulerer med hvem?

Morten Leth Jacobsen er sluppet rigtig godt fra sin roman nummer 2, og så gør det bestemt ikke noget, at der også er et hip til den smarte virksomhedskultur og massemedierne.”

April 2010

 

* Den hedder nu Loeffler. Futura er en afdeling i Loeffler. Forfatterens pernittengrynbemærkning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s