Rejsedagbøger

I Afrodites milde lunde: Cypern dag 5


Vågner til en uventet lyd, som af nogen, der trækker en tungt lastet trillebør gennem grus. Regn. Uden for min skydedør vælter det ned.

Min terrasses fliser er våde og blanke, og det trommer på det sirlige stoftag, der giver skygge på de 320 dage om året, Cypern ligger badet i sol. Ikke i dag.

Jeg er træt efter dagen i går; jeg skrev til næsten midnat på min historie. Så mens regnen hamrer ned, og skyerne dækker hele himlen, tænker jeg med min vante sans for logik, at i dag er dagen, hvor jeg skal på vandretur.

Jeg kører over bjergene til Latchi og videre til der, hvor vejen ender, ved Baths of Aphrodite. Det vakre navn dækker dels over en lille dam under et vandfald, dels over en myte, der ikke vil dø: Den om Cypern som fødested for kærlighedens gudinde.

Hvis nu englænderne havde tænkt sig om, havde de i stedet for den noget krigeriske God Save the King valgt Purcells milde Fairest Isle som deres nationalsang, og her lyder teksten: Fairest isle, all isles excelling/seat of pleasures and of loves/Venus here (altså i England) would choose her dwelling/and foresake her Cyprian groves. 

I disse cypriotiske lunde, som Venus altså ikke forlod til fordel for Ipswich og omegn, har jeg vandret i dag.

Det er sikkert og vist, at cyprioterne den dag i dag tilbeder Afrodite; sine steder er der ikoner, der er viet til Agia Afrioditta, som er identisk med jomfru Maria og kan de samme ting.

Hun kan noget med kærlighed, erotik og lidenskab og forplantning. Og hvis man nu er forlenet med en frisk fantasi, kan man forestille sig hende bade sig nøgen i grotten her under vandfaldet. Ork jo, det kan man sagtens.

IMG_7740
Afrodite kommer her for at bade. Den er god nok.

 

 

Afrodites badekar finder man der, hvor vejen ender, og hvor Akamas-halvøen begynder. Og her begynder også The Aphrodite Trail, som er en otte kilometer lang vandretur gennem halvøens øde bjerge. Så den tog jeg, iklædt min Caminohat og min rygsæk med vand og appelsiner.

Man går gennem en velbevaret botanisk skattekiste, for halvdelen af alle planter og træer her er endemiske for halvøen og findes kun her. Små skilte fortæller, og sine steder er særligt sjældne vækster hegnet ind som beskyttelse mod geder og botanisk opstemte turister. Men her, en regnvejrsdag i maj, er stien øde. Kalkstensklipperne er farvet mørkerøde af okker i jorden, og hele vegetationen stritter og stikker.

Jeg finder et egetræ, der siges at være mere end otte hundrede år gammelt, og sætter mig i læ for regnen. Træets stamme er flere meter bredt og næsten lige så tyk, og dets grene dækker et område på et par hundrede kvadratmeter; sådan et træ er en hel biotop i sig selv og er en fysisk, levende tilstedeværelse, man kan trøste sig ved og finde ro ved.

Et byzantisk kloster i miniformat ligger i ruiner, og jeg kan lugte geder; lugte dem så kraftigt, at jeg ved, de må være nær ved. Men jeg kan ikke se dem. Indtil jeg ser ind i klostrets eneste nogenlunde intakte bygning. Her står et par nedslidte stole, og et par fotokopierede ikoner er sømmet til de stenede vægge. Og her ligger gederne og ser på mig, da jeg stiller mig i døråbningen. Der er ikke tale om små, nuttede klappegeder her. Kypriotiske geder er lige så store som shetlandsponyer og har enorme horn. Og de lugter utrolig meget af ged, helt utrolig langt væk. Vædderen glor på mig, og jeg siger: Goddag, hr. ged. Jeg skal ikke noget. Jeg er bare på gennemrejse. Den siger ikke noget til gengæld, den glor bare.

IMG_1298
Bliver glad over at sidde under en eg, der har vokset på samme sted i otte århundreder.

Stien når sit højdepunkt næsten 400 meter oppe, hvorfra man kan se ud over spidsen af halvøen, Cyperns vestligste punkt. Bugterne langt nede er turkis, klipperne er hvide, gule, røde og sorte.

IMG_1312
Akamas-halvøen fra det højeste punkt på Afrodites sti

Jeg går tilbage efter en lang og våd nedstigning i storm og regn ad den eneste vej ud til halvøen, og jeg bliver passeret af den ene firehjulstrækker efter den anden, tungt lastet med turister.

I Latchi bruger jeg den sidste af mine halvliters vandflasker til at vaske mudder og støv af mine ben, før jeg sætter mig på en restaurant ved marinaen og bestiller det, jeg har drømt om hele ugen: En friskfanget, grillet fisk, serveret med et minimum af tilbehør, men oversprinklet med olivenolie og citronsaft. Måske er jeg bare sulten, og måske er det bare et fantastisk måltid. Servitricen er så glad: It’s a lovely day. Det småregner, det blæser, det er overskyet, og temperaturen holder sig på 25 grader. Jeg kan godt følge hende.

Til dessert sætter hun en tallerken foran mig med to små appelsiner, lige pillet ned af træet. Og igen: Måske er jeg bare sulten, og måske er de det mest vidunderlige nektar; jeg suger dem i mig og nærmest stønner af velbehag, så gode er de.

Jeg får en karaffel med vin og ser ud over havet. Jeg plages af små bitte fluer, der stiger op fra sandet, og personalet trækker på skuldrene; det er regnen, de var her ikke i går. Jeg tager en af citronerne til min fisk og klemmer den ud i hånden, smører mig ind på arme og i ansigtet, og det hjælper. Men det er bare en lillebitte gene i en hel verden af skønhed. Jeg kunne godt gå hen og blive en lille smule forelsket i Cypern, og jeg ved, at jeg skal passe på med den slags. Bare man undgår byerne og opsøger de vilde, de fjerne steder, så sidder der en lille nymfe og hvisker en i øret: Har du nogensinde set noget så smukt? Og man må indrømme, at det har man nok ikke.

Hjemme i Pegia skifter vejret hele tiden; så regner det, så regner det ikke, og jeg flytter hynder ud og ind.

De lover mere regn i morgen. Men lige nu stråler stjernerne, og cikaderne sprutter, så det er svært at tro, at det går så galt.

Jeg spiser penne med tomat for vel nok fjerde dag i træk.

Jeg får et glas vin, presset af druerne i bjergene lige deroppe, lige der, hvor jeg kan pege hen. Kan du se, hvor jeg peger?

Nej, men du kan sikkert forestille dig det.

Og det er akkurat så smukt, som du tænker dig det.

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s