Mine bøger · Rejsedagbøger

Luvly, innit? Cypern, del 3


I går aftes lagde jeg mig under stjernerne. Jeg havde skrevet, til jeg ikke kunne holde mine øjne åbne længere, og jeg var i en helt anden verden – en verden for meget længe siden, men her på Cypern. Oppe i bjergene, i en drømmeverden, hvor tiden står stille.

Jeg kunne sagtens sove ude, hvis det skulle være. Luften er lun og blød, og stjernerne står lidt på hovedet.

Spisebord konverteret til arbejdsbord

Men jeg gik i seng og sov tungt, helt til klokken syv. Så stod jeg op og besigtigede min proviant og fandt ringe trøst i det, jeg så. Så jeg satte mig ind i den rare lille Corsa og navigerede i retning af det store supermarked i Pafos, Alfamega, som ligger ved en rundkørsel tæt ved motorvejstilslutningen. De siger, at Cypern er et af de lande i EU, der har den højeste levestandard, og det må blandt andet tilskrives, at der er jobs til alle. Således er der en mand, der står ved indkørslen til supermarkedets parkeringshus og peger med en finger: Den vej. Han står der også og hilser pænt, når man kører ud. Ligeledes er der en pige, hvis job er at sørge for, at folks indkøbsvogne kan rejse trygt op og ned ad den dertil indrettede rulletrappe, ligesom den, de har i Føtex i Guldsmedgade. Det er ikke svært at få vognen til at foretage rejsen til underetagen, men hun gør det for dig, og hun gør det et smil.
Dernæst for jeg vild i Pafos for vel nok tredje gang og var en time om at køre hjem ad kolossale og sære omveje, sære fordi det tog mig et kvarter at køre derind. Jeg har endnu ikke rigtig byens geografi kodet ind i hovedet, og det generer mig, fordi jeg altid har haft en stedsans af prima karat, når jeg selv skal sige det.

Hjemme læssede jeg mine varer (vand, cola, agavesirup, tomater, agurker, feta og en negleklipper) af og satte mig inde i stuen for at arbejde. Hvis man har vinduer og døre åbne i begge ender af lejligheden, blæser der en kølende vind, og jeg sad der i to-tre timer og arbejdede på kronologier i min bog i et regneark; noget jeg ved gud aldrig har gjort før.

Ved et-tiden kørte jeg ud igen og fandt, to kilometer væk, et supermarked rigt forsynet med tre gange så mange ting og sager som det store i Pafos, og jeg fandt nu lejlighed til igen at føle mig som en idiot; hvorfor har jeg ikke opdaget det noget før? Her har de alt. Til info: Filipos-supermarked i Coral Bay. Her er et byggemarked og et kina-marked med alt, der er grimt og billigt, og her er alt i dagligvarer. Jeg fandt (uden at lede specifikt) voksen-bleer i store pakker, og med al respekt for alderdommen er der garanteret et marked for den slags her på egnen blandt de herboende og særdeles ældre englændere og russere. Det er i hvert fald den altdominerende population i regionen.

Marina og strand ved Agios Georgios, i det fjerne Akamas-halvøen.

Længere ude ad samme vej kommer man til vejs ende. Bogstavelig talt. Her slutter civilisationen. Og her begynder Akamas-halvøen, som er Cyperns sidste absolutte vildmark. Det er en halvø, der rager vestover ud i Middelhavet, og her kan man kun komme pr. firehjulstrækker eller til fods, hvis man har trang til at gå ad støvede stier uden spor af bebyggelse i tredive graders varme, tyve kilometer ud til spidsen, tyve kilometer hjem igen.

Her yngler havskildpadderne, og her skal de have lov til at være i fred. Selv den britiske hær er nyligt begyndt at trappe med ned skyderierne, for de har i årtier brugt halvøen som skydeterræn, og det siges, at man her kan finde bomber og granater, som man ikke bør komme for nær.

For enden af vejen ligger Agios Georgios, hvor ingenting sker, og det passer mig fint. En lille strand, en ortodoks kirke og en vild og vanvittig kyst.

Hvide kalkstensklipper i bløde, organiske former og et senere sediment af hård, strittende klippe, der er efterladt oven på den borteroderede kalksten. Jeg bader i det glasklare vand, der er lunt og mildt som balsam.

Antediluviansk strand af kalksten ved Agios Georgios (Pegia).

Her, endnu et af disse steder, der sætter en krog i mig og ikke vil slippe. På stranden sidder femten par af engelske turister i den respektable alder; de bader forsigtigt med store hatte på, og de sidder under et halvtag i en lille cafe og drikker hvidvin og ser ud over havet og ud mod Laras-stranden, hvor havskildpadderne lægger æg.

Luvly, innit, siger en dame til sin mand, og han nikker. Jeg erklærer mig enig.

Det er på alle måder luvly.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s