Mine bøger

Undersøger noget på Cypern, del 1


Lige ankommet til min lejlighed i Peyia. Fire timers flyvning fra Aarhus til Pafos, halvdelen af chartergæsterne er standerstive længe før vi lander, og jeg har nerver på – har aldrig kørt bil i den anglofile del af verden før, og 30 års danskerbilisme er hard-wired i samtlige muskler og sener i kroppen. Men bilen, oh. En splinterny Opel Corsa med automatgear, og der er overtræk på rattet og på gearvælgerknoppen, så jeg selv kan se, hvor ren og ny og fin den er. Så jeg glider lige så stille ud i nattens trafik følgende tæt efter agterlysene på taxien foran mig, ud af lufthavnsområdet, gennem den første rundkørsel, det går, det er muligt.

Næsten ingen trafik ind gennem Pafos by, men til gengæld masser af vejarbejde, så jeg ender nede ad først den ene, så den anden blinde vej uden gadebelysning, og min telefon-GPS skræpper ad mig. Men ved guds nåde og ganske med et på den rigtige vej ud af byen mod Peyia, og det ser rigtigt ud, og jeg kan finde ud af det her, det kan jeg faktisk. Bare hele tiden tænke. Hele tiden bande over alle dem, der blinker af mig, indtil jeg holder ind til siden og finder ud af at tænde for bilens lygter.

Så går det hele faktisk lettere, når man også kan se, hvor man kører.

Har spekuleret over, om man kan købe noget som helst så sent, men det kan man, der er kiosks alle vegne, og nogle har åbent 24 timer i døgnet. Jeg holder ved den første, den bedste, og løber rundt, for jeg er usikker på den måde, jeg har parkeret den fine hvide bil ude på fortovet. Så jeg vælger en fanta og en red bull og en pose salt’n’vinegar-chips som min aftensmad.

Op til Peyia, og her er ikke en sjæl, tilsyneladende. Restauranterne ligger øde hen. Ingen på gaden. Det er sært. Måske sidder alle og ser Grand Prix, måske er alle her ikke.

Jeg finder det sted, hvor jeg skal bo, finder lejlighed 302 og også den nøgleboks, hvor jeg skal stille en firecifret kode. Men intet virker. Jeg sveder og bander og prøver igen og igen, indtil jeg må ringe til nogen, hvis nummer jeg har fået. Try this, siger de i telefonen. Det har jeg tried.

Okay, siger de, vi kommer. Giv os lige ti minutter. Jeg står på afsatsen og føler mig dum, og på en altan sidder en ældre nordeuropæisk kvinde alene med sin rødvin og betragter mig og min red bull, som jeg bruger tiden på at tømme.

Så kommer der en dame i en bil. Hun er højgravid og siger: But you’re in the wrong block. Alle bygningerne i området har de samme numre, det siger sig selv, så lejlighed 302 i dette kompleks er jo en helt anden lejlighed end lejlighed 302 i nabokomplekset.

Det fører til, at jeg får min nøgle og kan komme ind.

You’re the only one in the block, siger hun og smiler.

Hun er heldigvis ikke sur over, at jeg har hevet hende ud og væk fra skærmen. I hvert fald ikke ret meget.

Men oh, lejligheden. Den er god, er den. Jeg har en altan, der vender ud mod mørke bjerge, og cikaderne knager, og jeg kan se stjernerne. Jeg har et loungearrangement og tre solsenge og et spisebord, og jeg har en pool, som jeg tilsyneladende kommer til at have for mig selv. Indenfor har jeg to værelser og et køkken og en stue og i alt fire airconditionapparater.

I morgen må jeg prøve at ringe til den gravide dame og spørge, hvordan man tænder for dem, så temperaturen indenfor kan komme ned under 33 grader.

Hvad der optager mig lige nu: En flaske Commandaria og en manual til aircon, hvor der er svar på alt undtagen hvordan man tænder.

Nogen har ladet en halv flaske Commandaria stå, og den prøver jeg. En rosinduftende forstærket vin, som de er meget stolte af her på øen, og det er også en udmærket drik, som selv korsridderne har væltet sig i, måske var det den, Erik Ejegod døde af på sin vej til det hellige land i 1103; i hvert fald nåede han aldrig længere end til Pafos.

Nu er jeg nået hertil. Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal. Nej – jeg ved godt, hvad jeg skal. Jeg skal være på researchtur og finde ud af alt, hvad jeg kan finde ud af, til min næste roman.

For i 1700 – 1706 var min hovedperson nemlig slave her på øen. Og inden jeg tager hjem, vil jeg vide alt om Cyperns vinproduktion, landbrug, byer, demografi, natur, fauna, flora, socialklasser, slaveri og varehandel og søfart omkring år 1700.

Det meste af det, i hvert fald. I hvert fald nok. Nok til at jeg kan finde på resten selv.

Cikaden – der er vist kun én – er ved at gå i stå. Natten er sort. Uret på væggen tikker. Jeg råder over en hvid Opel Corsa og en uge til at skrive bog i.

Jeg skriver videre i morgen.

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s