Mine bøger · Uncategorized

Musikken fra helvede


I forordet til I helvede flyder en flod skriver jeg om den musik, der har inspireret mig under arbejdet med bogen.

Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle bringe en sådan liste. Er det ikke noget pjat? Bør teksten ikke tale for sig selv? Jo, det bør den – og det kan den. Jeg tror, det trods alt er de færreste læsere, der faktisk vil bruge de anbefalinger. Og jeg indrømmer, at tricket er hugget direkte fra tegneserieskaberen Coseys serie ”Jonathan”, hvor han anbefaler læseren at sætte Ravi Shankar og Mike Oldfield og sådan noget på.

Men jeg tænkte, nå ja, vi prøver sgu. Det kan da være, nogen får en ekstra oplevelse på den måde.

Bogrummets anmelder har gjort det – og det har tilsyneladende været godt for hende, og så er målet nået.

Du kan finde anbefalingerne som en playliste på YouTube her – og her kommer lige mine bemærkninger til hvert af stykkerne.

Sjostakovitj: 24 præludier og fugaer for klaver

Hvis Bach kunne, så kunne Sjostakovitj også: Skabe et værk, der følger kvintcirklen, under hensyntagen til kolossal kunstnerisk disciplin. Skrevet i 1950-1951 til den unge pianist Tatiana Nikolaeva – samme pianist, som spiller værket i min playliste. Skæv, syret, poetisk og overrumplende – sådan som jeg gerne ville have, at min bog også skulle være. Tjek også Keith Jarretts indspilning ud.

Gavin Bryars: Jesus’ Blood Never Failed Me Yet m. Tom Waits

Et musikhistorisk kuriosum og et moderne hit inden for partiturmusikken. Komponisten Gavin Bryars optog en dag noget reallyd i Londons Tube. En bums sad og sang for sig selv, brudstykker af en religiøs sang, bumsen sikkert selv har fundet på. Mandens sært sensitive fuldemandsrøst blev til et orkesterværk, som blev indspillet med Tom Waits som gæstesolist. 13 takter, der gentages om og om igen til en banal tekst – et meditativt mesterværk. Pas på. Der er ingen garanti for, at du ikke finder den store æske med Kleenex frem.

Sylvius Leopold Weiss: Sonater og suiter for lut

Barokmesteren Weiss! Samtidig med – og kollega med – J. S. Bach, og en historie beretter, hvordan de mødtes og jammede, og der gad jeg godt have været en flue på væggen. Elsker barokluttens vemodige klang, elsker strukturen og forviklingerne i barokken. Jeg lytter til det her musik igen og igen, når jeg arbejder. Det giver ro, det er hjernedoping, det er himmelske katedraler af toner. Ro i hovedet, mens jeg skaber kaos på papiret.

Alfred Schnittke: Koncert for klaver og strygere

Russer, trods navnet, Schnittke, inspireret af Sjostakovitj. Han var mester i at blande stilarter til et nyt og pirrende mix. I denne her arrige koncert spiller strygerne mildt og tonalt, mens solisten metodisk smadrer klaveret med toneclusters og hele svineriet. Heavy shit!

Det var det – plus en masse andet godt. Jeg går aldrig ind i en skriveproces uden at jeg har følgeskab af Bach, Beethoven, Schubert, Mozart, Brahms, Tjajkovskij. Jeg kan også finde på at sætte Miles Davis på. Men jeg undgår vokalmusik. Ordene i mit hoved skal have fri, de skal have plads, de skal have et legestativ skabt af toner.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s