Mine bøger

Mig og sci-fi


Har lige fået en meget fin og grundig anmeldelse af Den sidste dag på jordenHimmelskibets hjemmeside.

Den er jeg glad for, anmeldelsen, og jeg er glad for den debat, anmelderen rejser med anmeldelsen. Han refererer nemlig noget af det, jeg har skrevet her på bloggen i den anledning, og det vil jeg gerne prøve at besvare. Ikke mindst beder han om mine refleksioner oven på den paneldebat, jeg var en del af på Hald, og som jeg ikke har fået fulgt helt til dørs siden (der var så meget, og jeg skulle til Spanien og gå, men det er en anden snak).

Dem kommer jeg med her – for det handlede netop om sci-fi som genre, og jeg var med i rollen som Forfatteren, Der Ikke Vil Være Sci-fi-forfatter. Mere om det nedenfor.

Rendezvous med Rama, SV Science Fiction, 1974, oversat af Arne Herløv Petersen
Rendezvous med Rama, SV Science Fiction, 1974, oversat af Arne Herløv Petersen

Rendezvous med en genre

Men først vil jeg gerne skynde mig at slå fast med store tegnestifter, hvor vigtig sci-fi har været (og er) for mig, som læser og som forfatter.

Da jeg var 10 år, kom min far og stak mig en bog. Han sagde: Det her er en bog for voksne. Den kan du godt læse. Og du skal læse til side 50, før du bestemmer dig for, at du ikke gider læse den færdig.

Bogen hed Rendezvous med Rama. På det lidt corny omslag fiser et gigantisk rumskib af sted med plasmaild ud af bagenden, mens et par mænd i rumdragter hænger og kigger på. Bag rumskibet er der en vrimmel af stjerner og galakser og assorteret rumragelse.

Jeg læste til side 50. Jeg læste også resten uden at blive bedt om det. Og bogen står stadig i min erindring som noget at det stærkeste, jeg har læst – måske fordi jeg var så ung. Det var fedt at føle, hvordan forfatteren fuckede med min hjerne, og jeg tegnede rumskibet, som jeg så det for mig, og jeg drøftede det med min far, og vi blev enige om, at forsidetegneren ikke kunne have læst bogen særlig grundigt, for helt ærligt!

Siden læste jeg Bradbury, Asimov og resten af Clarkes produktion, og jeg fortsatte med at læse sci-fi helt uden at skamme mig. Jeg elsker den genre, nøjagtigt som jeg elsker alt anden litteratur, der stiller spørgsmål og tør tage verden og vende den på hovedet bare fordi man kan, og fordi der måske falder noget uventet noget ud af lommerne på den måde. Så jeg håber ikke, Thomas Winther synes, jeg lød som en snob i mit blogindlæg fra august i år – men det gjorde jeg måske nok…

I min blog skriver jeg om, hvor bitter jeg blev, da Den sidste dag på jorden endte på hylderne for sci-fi. Jeg skrev det egentlig som optakt til Store Bogdag på Hald Hovedgaard, hvor jeg med et befandt mig i et panel bestående af sci-fi-eksperter, der skulle drøfte genrebegrebet.

Dagens Spørgsmål i Smørsovs

Diskussionen var god og frugtbar, i hvert fald for mig, og der kom mange gode spørgsmål og kommentarer fra salen. Et af de gode kom i øvrigt fra min egen 12-årige søn, som spurgte: Og hvad skal der så egentlig være i en bog, før det er science fiction? Trods alle gode bestræbelser på at indkredse genren var det vel egentlig Dagens Spørgsmål i Smørsovs, for svaret er jo ikke særlig ligetil. Hver gang, vi prøvede at sætte et søm i definitionen, kom en eller anden i tanke om noget, der ikke passede til.

Det eneste, vi kunne blive enige om, var, at sci-fi handler om videnskabelige landvindinger eller videnskabelige konsekvenser på den ene eller den anden måde, og at der skal introduceres noget nyt: en ny tanke, en ny ideologi, en ny teknologi, og dette nyes indvirkning på mennesker skal figurere som noget væsentligt i bogen (eller filmen). Det kan altså være ganske mange ting – men en ting er helt sikker for mig: En stor del af det læsende publikum bakker baglæns, hvis noget hedder sci-fi, og afskærer sig dermed fra store og righoldige oplevelser, og det er trist, men det er sgu nok svært at ændre på.

Vi talte bl.a. om Kaspar Colling Nielsens ”Den danske borgerkrig 2018 – 24”, som højt og larmende erklærer på sin forside, at den er en ROMAN, ikke sci-fi. Jeg kan garantere for, at marketingafdelingen på Gyldendal ville have stejlet, hvis nu Kaspar havde bedt om, at der skulle stå science fiction på den. Spørgsmålet i salen opstod: Havde han fået seks hjerter i Politiken, hvis der havde stået sådan? Og havde han fået litterære priser, hvis der havde stået sådan? Jeg ved det jo, ikke men jeg tvivler… Den litterære verden i Danmark er nemlig hverken fri eller ukrukket, uagtet alle de mange fine og gode forfattere, læsere og bogfolk, den befolkes af.

Splattergyser næste gang?

Jeg har også tidligere bakket hårdt, når jeg har fået prædikatet krimiforfatter. Jeg synes ikke, det er mindre fint at være genreforfatter – jeg er det bare ikke; jeg er forfatter uden præfiks og vil have den frihed, det giver – altid at kunne overraske, også mig selv. Næste gang skriver jeg måske en minimalistisk kærlighedsroman eller en 600-siders splattergyser, og det vil jeg have frihed til, også selv om det måske koster nogle læsere her og der. Jeg mener selv, mine bøger har et fælles, samlende projekt og en fælles tematik, men det er en anden sag – sagen er, at de transcenderer genre, og det gør de, fordi jeg synes, de skal skrives sådan, men også fordi jeg selv er skideirriteret over den her genresnak, der altid opstår (det har jeg også skrevet et eller andet om engang her på min blog).

Når jeg øffede over, at min bog blev anbragt som sci-fi på hylderne på nogle af landets biblioteker, er det mest fordi jeg blev komplet overrasket over det, fordi jeg selv mente, at bogen hørte til et andet sted – mere over i Murakami-segmentet (om end Murakamis bøger også kan falde ind under en art sci-fi fra tid til anden, som f.eks. i Hardboiled Wonderland og Verdens Ende), og at jeg dermed ville ramme forbi det publikum, jeg gerne ville have i tale.

Men altså: Op til Store Bogdag gik det op for mig, hvor vigtig sci-fi har været for mig på mange ledder og kanter, ikke mindst i dannelsen af mig selv som forfatter. Og som Thomas Winther så rigtigt skriver, kan den genreklassifikation åbne døren for et nyt publikum for mig, og det er jeg glad for, hvad ellers. Og min søns spørgsmål slog i virkeligheden hovedet på sømmet, især da alle eksperterne måtte indrømme, at det vidste de sgu heller ikke helt, vel.

Samme søn modtager i øvrigt i julegave i år en antikvarisk bog, jeg har købt. Den har et lidt corny omslag, der forestiller et gigantisk rumskib, der suser af sted med plasmaild ud af bagenden. Den hedder Rendezvous med Rama, og det er præcis den udgave, jeg selv læste for over tredive år siden.

Og selvfølgelig er der nye ting, der er sket i mellemtiden – drengen læser Harry Potter og Eragon og Hunger Games, og det er fint og godt alt sammen. Men den her, den skal han læse frem til side 50 i. Og lur mig, om han vil slippe den, når han er nået så vidt.

(PS: Jeg har hugget billedet fra Mandøes Antikvariats post på Antikvariat.net – håber, de vil tilgive mig. Bogen er til salg sammen sted, og her er linket til bogen, hvis du skulle have lyst til at erhverve dig den.)

Advertisements

2 thoughts on “Mig og sci-fi

  1. Hi Morten! This is no comment to your last work…

     

    just plenty of good wishes for 2015 from the german members of your "small camino-family" – to you, your "real family" and the boys doing the camino with you!

    We wish you all a happy and healthy New Year with lots of love, joy, peace, success and good ideas!

    By the way, we enjoyed reading your comment about the camino enormously!

     

    Herzliche Grüße von Petra und Svenja

     

    Gesendet: Montag, 15. Dezember 2014 um 14:46 Uhr Von: "Morten Leth Jacobsen" <comment-reply@wordpress.com> An: svenja.dieckmann@web.de Betreff: [Nyt indlæg] Mig og sci-fi

    mortenleth posted: "Har lige fået en meget fin og grundig anmeldelse af Den sidste dag på jorden på Himmelskibets hjemmeside. Den er jeg glad for, anmeldelsen, og jeg er glad for den debat, anmelderen rejser med anmeldelsen. Han refererer nemlig noget af det, jeg har skre"

  2. Dear Freja and Svenja – thank you very much! I’ll pass your greetings on to the other guys and to my family, and I wish both of you and your families all the best!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s