Uncategorized

Korfu 2014 – tredje postering: Om at grille lam over oliventræ


Tirsdag 1. 7.

Min dejlige frue, nu gennem 19 år.
Min dejlige frue, nu gennem 19 år.

Eftermiddag, og jeg er gået i læ for solen på vores balkon med min Macbook Air og en Drambuie fra køl over tre store isterninger.

Det er en af den slags idealdage i en græsk sommer, som har den farve og den karakter, man går og drømmer om. Det lufter lidt, måske fem, seks meter pr. sekund, men himlen er pletfrit blå, og temperaturen i skyggen er sine 30 grader, så vinden er blot et kærtegn, når det savnes allermest.

Vi har handlet i dag. Big time. Nede ved den store indfaldsvej ind til Korfu By nordfra, hvor der ligger to, tre store supermarkeder. Jo mindre tid jeg skal tilbringe i den der bil, jo bedre. Derfor en gros amok-shopping. Men det er vanskeligt, for hvad skal man dog købe? Ikke at udvalget er overvældende; det er det sådan set ikke, sammenlignet med en stor Carrefour i Sydfrankrig, for eksempel. Men ens kulinariske formåen rækker ikke langt, når man står og glor ned i en køledisk med alverdens sære udskæringer af kød. Intet lam. Det er mærkeligt. Ko og gris, det er vist det. Vi kører videre og finder et supermarked mere, som har en slagtermester bag disken. Emil konverserer ham; lamb chops, nej, men han tager en lammebov og parterer den i steaks, og vi finder trækul og optænding, og et ølkrus og tre vinglas. Igen i år må vi supplere køkkenskabet med de mest nødvendige småting.

En vandmelon på 11 kg. Tre pakker spaghetti. Seks liter vand, tre liter vin, en sixpack Mythos, og så videre, til bagagerummet er fyldt til randen.

Emil har sovet 12 timer i nat, Mathias 11. Jeg selv var i seng inden 23. Vand, sol og blæst, hård madras, elendigt lagen, støjende aircondition eller kaskader af nattesved, man bliver træt til sidst og overgiver sig til søvnen.

Perfekt, perfekt, strålende sol og duftende hede, tyk som olie af vilde urter, en infusion af duft og smag og blåt og grønt.

Vi trasker op til Vitamins Taverna. Det hedder den. Mad er nemlig sundt, lyder rationalet. Tavernaen har været her i tredive år og roses til skyerne på nettet, men vi har aldrig været der. Det fortryder vi. Maden er forrygende, udsigten er guddommelig, tjeneren og hans kone er søde og rare, og deres lille dreng på halvandet år vinker til os og render rundt kun i ble som en anden Liberoreklame. Jeg får spaghetti aglio olio; for en gangs skyld virkelig veltillavet. Simpelt og godt, det er lige mig. Dertil baklava med vanilleis. Den unge dame, der er ejerens datter og drengens mor, fortæller, at hun selv laver samtlige desserter. Hendes mand beretter, at deres pommes frites, som er fortræffelige, er tilberedt af kartofler fra svigerfars have.

Klokken 17 og alle har, uafhængigt af hinanden, følt behovet for at krybe i skygge. Inde i børneværelset sidder Emil og Mathias nu på samme seng og deles om min iPad. Jeg har købt et delestik, så man kan have to høretelefoner sat til på samme tid. Der er halvmørke derinde og aldeles ro. Camilla sover under oliventræerne ved poolen, også i skygge. Jeg svælger i udsigten til Pantokrators golde, stejle klippeskrænter. Hvor de flader ud op mod toppen er de dækket af hårde, stride vækster, ingen egentlige træer. Kun krat, man knap kan forcere til fods. Pantokrators top er en geometrisk perfekt pyramide oven på de vilde skråninger. Den rejser sig hvid og grå og pyramidalsk mod himlen, men jeg kan ikke se den her fra. Selve tinden er skjult bag bakkekammen lige over huset. Også den er stejl og mørk af oliventræer på terrasser af hvide kalksten. Omkring træernes stammer ligger sammenrullede net, som man kan rulle ud, når olivenhøsten er inde. Højt oppe på bakkekammen ligger villaer med en udsigt, der sikkert slår vores 6-0.

George har fundet grillen frem fra en garage. Han siger, gå ind mellem oliventræerne og find grene og kvas, fyr det på grillen, det dufter, og det kan smages. Jeg har marineret vores lam i hvidløg og olie. Jeg har stjålet en citron fra haven, jeg har åbnet den med en kniv og drukket dens duft ind. Citrus og eksotisk parfume, duften af varme dage.

Jeg er klar. Men først skal timerne gå. Disse døsige timer i skyggen.

Det viser sig, at jeg er træt. Jeg arrangerer mig på balkonen med bog og skammel, og jeg døser hen næsten med det samme.

Jeg ender med at sove halvanden time på sengen med dørene åbne ud mod havet og oliventræerne, men jeg er et helt andet sted og løber rundt i en fremmed by; jeg ved, hvor jeg skal hen, og jeg bliver hele tiden ledt ad omveje, og jeg når aldrig frem, hvor stærkt jeg end løber.

Poolside barbeque
Poolside barbeque

Det tager tid at få ild i bæstet, men det lykkedes hen under 21-tiden, hvor solen er gået ned og tusmørket maler himlen i pastelfarver.

Stadig kun os. På en af de andre balkoner sidder en ung mand og stirrer ned i sin smartphone. Ellers ingen aktivitet – vi har det hele for os selv. Jeg er sikker på, at Emil savner Dylan fra sidste år, den søde dreng fra Edinburgh og hans nørdede mor med snuden nede i forskningspapirer. I år er her ingen andre end os, sådan praktisk taget. Disse første tre dage har vi haft poolen for os selv.

Fejring af vores bryllupsdag med kold hvidvin ved poolen og velduftende røg fra grillen.

Vi griller vores lam. En pakke græske pølser og en gang salat. Olivenkvistene nede mellem trækullene giver aroma til kødet, og vi har proppet alt for meget kul i grillen. Den forbliver varm den halve nat.

Mørket falder på, stjernerne kommer frem på himlen. Børnene bader og svømmer og griner, selv om de for længst ikke kan se noget som helst.

Jeg ligger på ryggen i poolen og stirrer op i uendeligheden.

Arcturus, Spica, Megrez; de stjernenavne, jeg kender, og de utallige, jeg ikke kender. Fra mig til dem 160 lysår. Ingenting imellem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s