Mine bøger

Støvet i skrivebordsskuffen


Mine gamle noveller. De har ligget længe og puttet sig og ventet på bedre tider. De tider kommer vist aldrig.

Jeg er med i en skrivegruppe, der (foruden mig selv) består af  tre garvede og meget forskellige forfattere, nemlig Inge Pedersen, Brian P. Ørnbøl og Terje Nordberg. Inge har skrevet romaner og noveller og er på finansloven, Brian har lige udgivet sin femte bog, digtsamlingen Diamanttandsstøv og Terje har skrevet fagbøger og dramatik. Vi er meget forskellige som forfattere, forskellige i vores tilgang til stoffet og til arbejdsprocesser, vi er forskellige steder i livet (som man siger), men vi er gode, når vi er sammen.

På det seneste har vi turneret rundt med et oplæsningsshow, hvor vi hver især læser et par noveller op. Det slår mig hver gang, hvor store forskelle der er, men også hvor store ligheder. Og for min del har det betydet, at jeg har genopdaget glæden ved at skrive noveller. Ikke mindst har jeg opdaget glæden ved at lade litteratur og performance nå sammen. Det er ganske enkelt skægt at give sin novelle fuld gas ved en oplæsning og at lægge lidt drama ind i fremførelsen – og så at mærke tilhørernes umiddelbare reaktion.

Da jeg begyndte at skrive for sjov, men mest for alvor, var det noveller, jeg skrev. Dels for at lære mig selv at skrive prosa, dels for at føle, at jeg fik noget fra hånden – at noget blev færdigt og kunne lægges i skuffen (længere nåede det nemlig ikke). Jeg kunne skrive en kort novelle i løbet af en enkelt, god aften; en lidt længere historie tog mig vel en uges samlede aftener, når børnene sov og jeg kunne trække mig ind i skrivehulen.

Ansporet af skrivegruppen og de tre skarpe novelleforfattere, jeg er sammen med, har jeg sat mig et nyt projekt for: Jeg vil skrive en novellesamling. Og, tænkte jeg, jeg har en del liggende; det er bare at finde det frem og polere det af.
Nogle af de noveller, jeg har skrevet for (relativt) nyligt, er ganske gode. Jeg fremavlede derfor en forestilling om, at jeg ville kunne tage de gamle frem fra skuffen, give dem en gang olie, og så ville jeg have mig en komplet samling.

Men ak. Hvor min fantasi havde forvandlet mine tidlige forsøg til uslebne diamanter, lå der i printet form en samling gulnede og – ærligt talt – ikke særligt helstøbte historier og sagde til mig: Troede du virkelig, du var så god dengang? Du tog fejl, makker. Se her, alt det, der mangler: Struktur, balance, dit mere modne og modige sprog, en dristigere tematik, en aflusning for de alt for mange sprogligt gebrækkelige vendinger og ugennemtænkte gentagelser.

Se også, alt det du har lært siden du skrev os. Se på det og vær glad. Men. Tro ikke, vi lader os slibe til andet end støv.

Sådan siger de. Jeg er bange for, at de har ret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s