Mine bøger · Morten privat

Fra containerpladsen og til Plaka og retur


Som lykkelig modtager af det treårige stipendium fra Kunstfonden sidste år satte jeg mig ned og skrev en stribe ansøgninger til ophold rundt omkring. Og nu skal jeg til Athen.

Det er sådan, jeg bruger pengene – på at hive kortere og længere perioder ud af hverdagen og rejse væk, ud, bort for at søge inspiration til mine historier. Hverdagen er her endnu, med job og skolekørsel og plæneklipning og containerpladskørsel, men jeg arbejder nu sådan set også meget godt og hurtigt, selvom jeg har job ved siden af mit skriverliv.

Lige nu og her er der nemlig én eneste ting i mit liv, der er vigtigere end noget andet, og det er ro. Ro, fordi vores ældste søn, som har været (og stadig er) meget syg, netop er startet i skole igen efter mere end et halvt år hjemme (se f.eks. mit blogindlæg om dette her). Han går nu på Elise Smiths Skole i Aarhus C, en privatskole, og selv om han er glad for det, trækker det veksler på ham i uhyggelig grad.

Tænk engang. At man kan nå dertil, at det eneste, man drømmer om, er at få en helt almindelig, kedelig, borgerlig hverdag. At det eneste, man beder om, er at ens børn må gå helt normalt i skole. Det er først, når den slags bliver taget fra en, at man opdager, hvor værdifuldt det egentlig er, hvor u-bohemeagtigt det så må lyde. Jeg er lidt ligeglad med hvordan det lyder. Bare det virker.

Hver morgen kører jeg ind til byen med ham, og vi går sammen hen til skolen, og jeg fortsætter ned på kontoret, hvor jeg går på arbejde. På fuld tid (og fuldt tryk). Og nej, det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig at bruge mit arbejdsstipendium – på at lade som om jeg slet ikke har fået det. Det er bare det, der er nødvendigt lige nu. Pengene står og hygger sig på min konto og venter på skattevæsenet.

Men derfor tager jeg alligevel ud ind i mellem – som sidst, hvor jeg var i Berlin og fik skrevet en grusom masse på en ny historie

Nu har jeg fået et legatophold på Det Danske Institut i Athen i september. Billetten er købt og ligger i min skrivebordsskuffe. Hotelophold den første nat, ligeledes bestilt og betalt. Meget beæret, glæder mig som en vild abe. Fred og ro til at skrive, midt i den der ubegribelige by. Forhåbentlig sammen med en masse spændende mennesker – forskere, kunstnere, måske også græske bogfolk? Hvem ved, hvad der kommer ud af sådan noget. Jeg gør. Jeg får skrevet en hulens masse, oplevet lige så meget og får en del hvidvin i Plaka om aftenen.

Tre dage efter min hjemkomst skal jeg så læse op på Hovedbiblioteket med Kirsten Ahlburg og Søren Jessen. Forhåbentlig fuldt opladet med nye historier og garanteret solbrændt og med en hvilepuls på 40.

Også det noget at glæde sig til, men mest af alt rejser jeg ud, fordi det så bliver ekstra fedt at komme hjem til min helt normale hverdag. Jeg håber og beder til, at den bliver ved med at være sådan.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s