Mine bøger · Rejsedagbøger

Berlin, femte dag


En underlig dag indtil videre. Som planlagt hev jeg madrassen ud i gangen, og den er en halv meter for bred, så den ligger op ad væggen og tror, den er Holmenkollen. Jeg slukkede lyset, og der blev mørkt, og det var dejligt, og klokken fem var jeg lysvågen igen. Det gjorde mig rasende. I ren og skær trods lå jeg til klokken syv og halvblundede her og der, og hver gang lykønskede jeg mig selv: Så! Nu sover vi sgu!

Men nej. Det gjorde vi ikke. Og jeg stod op lavede kaffe og sad ude på altanen og var ør og mør, selv om fuglene sang og morgenen duftede af natteregn.

Fra otte til ni skrev jeg uden at det rigtig fik taget til at løfte sig, og så gik jeg ned i Hufelandstrasse og fik mig en brunch og en latte. Det var så til gengæld godt. Øko fra top til bund, naturligvis, og glimrende, sundt og vellavet, selvom jeg aldrig forstod hvad den der skål med noget, der lignede purløgsdressing, var til. Jeg spiste en skefuld og konstaterede, at det var purløgsdressing. Jeg troede, det var yoghurt. Men hvad pokker. Brødet og skinken og ægget og frugten og kaffen var lige i øjet.

Klokken ti minutter i ti stod jeg ved Pergamonmuseet sammen med alle de andre, der også ville derind, og fordi jeg er i besiddelse af et tredages museumspas, som jeg ikke fik brugt i går, fordi jeg skulle købe en lampe, og fordi jeg valgte at cykle i stedet for tage S-banen, så kom jeg først ind. Som i allerførst, forbi alle andre, som først skulle købe billet. I et helt minut havde jeg hele Pergamonalteret for mig selv. Storslået. Jeg må nok sige, at selv den endegavl fra Parthenon, som briterne har hugget til British Museum, blegner ved siden af det, tyskerne har hugget her. Det er forrygende – og forrygende opbygget, som museum betragtet. Og derpå følger markedsporten fra Miletus. Og lige bag den processionsvejen og Ishtar-porten fra Babylon, og blot ét enkelt af disse gigantiske artefakter ville være ethvert andet museums absolutte fryd og stolthed. Her har de alle tre på en gang. Og det er kun noget af dette museum. Og dette museum er kun et af fire eller fem, der praktisk talt ligger dør om dør midt i Berlin. Og det igen er kun en brøkdel af de museer, byen i øvrigt rummer.

Nu har jeg set to af de 55 museer, mit museumspas gav adgang til. Det var heller ikke meningen med turen at jeg skulle rende rundt og få Stendhal-syndrom, og der skal også være noget til næste gang. Og næste gang. Lige som jeg har en del på venteliste i London, Rom og Paris.

Jeg havde fået den ide, at et af kapitlerne i min bog skal udspille sig her, lige her, i Berlin, i 1990. Det krævede lidt researchvirksomhed, noget jeg ellers undgår, fordi det smager af arbejde.

Derfor opsøgte jeg stadsbiblioteket i Breite Strasse og opdagede til min fryd, at de der råder over et bibliotek kun med bøger om Berlin og data om Berlin. En ganske lille sal, hvor folk sidder og nørder i Berlins flora og fauna, Berlins grundlæggelse, Berlins kloaksystemer og hvad de ellers kan finde på.

Her har de alt, der nogensinde er udgivet med ordet Berlin i. Alene reolen med bøger, der beskriver årene 1989-1990, er flere meter lang og pakket tæt. Jeg satte mig til at studere et par skrifter. Det officielle program fra genforeningsfestlighederne, 2. – 4. oktober 1990. Trykt for 23 år siden og med et detaljeret program over hvilke jazzorkestre der ville spille hvor i de tre dage, festen varede.

Og et andet skrift, som fik historien til at række ganske ubehageligt tæt på. En lille, indbunden sag fra 1939, en art Berlins Hvem-Hvad-Hvor, udgivet hvert år op til 1941 og derefter med et påfaldende hul i udgivelsesrækken frem til sidst i fyrrerne. Her kunne jeg læse, når det lykkedes mig at tyde den gotiske skrift, at nationens fædre var i gang med planer om et monumentalbyggeri i Tempelhoflufthavnen. At man (dvs. Føreren) ønskede at anlægge en gigantisk paradeboulevard tværs gennem byen. At nationalsocialisterne havde overtaget ledelsen af dit og dat, faktisk alt, og hvor god en ting, hvor ordentlig en ting, dette var. Hvert kapitel, om nok så prosaisk et emne som organiseringen af skolebestyrelser, var skrevet af folk med titel af Gauleiter eller lignende. Det her var nazisternes måde at prise sig selv på, og mange af deres planer for byen blev aldrig til noget, og i skriftet stabler de lovprisning på lovprisning af byens smukke kvarterer, ganske intetanende om at det hele skulle være bombet til grus fem år senere. Og det værste? At det virkede så dagligdags tilforladeligt, så ligetil og logisk, så officielt og samtidigt så almindeligt.

Cyklede hjem med mine noter i rygsækken. Frokost på altanen, og har nu skrevet et par timer, langt bedre og mere sikkert end i morges.

Fortsatte den gode rytme og gik over på cafeen på hjørnet, satte mig i en af de grønne sofaer med tag over, bestilte latte og tærte og skrev videre. Har i dag præsteret næsten 3000 ord, og det er ganske godt; det er ikke Hald-tal, men de fleste forfattere ville være tilfredse med den dagsmarch. Karbad. Skriver lidt igen, på skift dagbog, roman, dagbog, roman. Sammenlagt – dagbog og roman – har jeg skrevet knap 20.000 ord på fem dage. Hæderligt.

Og inden nogen protesterer, ved jeg godt, at kvantitet ikke er målet, men at kvalitet er det. Men den måde, jeg arbejder på, er sådan, at jeg først skal skovle en enorm mængde ler op på pladen, før jeg kan begynde at forme de fine detaljer og begynde at se den færdige skulptur. Når jeg skriver bøger, ender jeg altid med at have slettet mere end den mængde, der kommer med i den færdige bog. Derfor er volumen vigtig, for inde i lerbjerget ligger der diamanter.

Overvejer at gå ud for at spise i aften. Jeg har kun få dage tilbage, og jeg har for længst indset, at jeg ikke når en tiendedel af det, jeg gerne ville – det vigtigste er at komme på sporet igen med at skrive, finde lysten og troen på det igen. Det var formålet.

Jeg synes, måske, jeg aner det i horisonten.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s