Mine bøger · Rejsedagbøger

Berlin, forfatterdagbog, tredje dag


Mandag 6. maj

Neues Museum, og en vagt kommer hen til mig. Jeg har min pullover lagt om skuldrene med ærmerne hængende løst ned. Ellers bærer jeg ikke på noget, så jeg spekulerer over, hvad jeg mon har gjort.

Ikke noget, viser det sig. Han vil bare anbefale mig at binde en knude på ærmerne. Han klapper på en søjle, som er pudset groft. Hvis du hænger i, løber maskerne. Bare et tip. Jeg siger tak og binder ærmene sammen i en knude.

Jeg har købt mig et tredages museumpas. Det giver mig adgang til 55 museer for 19 euro, lige fra computerspilsmuseet til sukkermuseet, og det når jeg trods alt nok ikke. Jeg er glad, bare jeg når at stikke snuden indenfor i Pergamonmuseet og Altes Museum, og det skal jeg nok kunne overkomme.

I dag på Neues Museum. Det må være et af verdens smukkeste museer; det har også taget mere end 60 år at få det genåbnet efter krigen. Restaureringen af bygningen er forbløffende; selve huset er lige så spændende som udstillingerne. Udstillingen er exceptionelt smagfuldt bygget op. De udstillede artefakter er få og velvalgte, og de har plads til at komme til orde, og alligevel er der kunstskatte her i et omfang, der får det til at svimle for en. Jeg er lidt af en sucker for alt, der stammer fra Rom eller Grækenland eller oldtidens Ægypten, og det her er det rene, skære guf. Drikker en latte i den elegante café og drysser så ellers bare rundt og nyder udstillingen.

Her kunne jeg så let som ingenting bruge en hel dag eller to. Men det er ikke rigtig dagsordenen.

I går aftes skrev jeg videre på min roman, indtil klokken til min forbløffelse var blevet to om natten. Og alligevel var jeg lysvågen klokken syv og lå og fantaserede om at finde et sted, hvor man kan købe secondhand-tæpper, gerne mørke og tunge, som jeg så kunne hænge op for vinduerne. Alternativt kan jeg binde en sort t-shirt rundt om hovedet, når jeg går i seng.

Derfor er jeg nok lidt ekstra træt i dag. Jeg tilkæmpede mig en times ekstra søvn, men nu, her midt på eftermiddagen, kan jeg godt mærke, at en middagslur ville være velkommen.

Har skrevet i snart tre timer, og der sker hele tiden nyt med min bog. Jeg er i den fase, hvor jeg er nødt til at skrive ned, hver gang jeg får en ide til et nyt kapitel, for jeg kan ikke følge med. Personerne tager form, og det er det, jeg arbejder på her i starten. Jeg skriver løsrevne kapitler om dem og ser dem blive til for mit indre blik, mens jeg skriver, og først engang om flere måneder, når historien er ved at være færdig, bestemmer jeg den endelige struktur. Sådan plejer jeg at gøre. Her i starten er jeg flintrende ligeglad med hvem der har gjort hvad og hvorfor og hvordan bogen egentlig bliver. Jeg er på opdagelsesrejse, og det er det rene spas.

Har igen spist frokost i Hufelandstrasse, hvor man kan få nogle herlige pizzaslices og en cola for ganske få penge, og det er godt, enkelt og hurtigt. Overvejer at gå ud for at spise i aften, men er måske for mør efter i går og to nætter med lidt for lidt søvn.

I morgen Pergamonmuseet og lidt shopping. Vil en tur i et af de store magasiner og finde en gave til Camilla og ungerne og måske noget til mig selv. Jeg har investeret €3 i et rivejern til køkkenet, så jeg kan rive parmesanost, og jeg har aftensmad, hvis det skal være. Behøver ikke lette mig mere resten af dagen, med mindre jeg absolut vil, og det tror jeg ikke, jeg vil.

Jeg har også vasket tøj. På en, synes jeg selv, snedig måde. Jeg tager brusebad, stående i karret, og så sætter jeg proppen i. Inden jeg klatrer op selv, lægger jeg mine bukser og sokker ned i bunden af karret, og mens jeg bader, står jeg og tramper skidtet ud af tøjet. Jeg lykønsker mig selv med at være så praktisk anlagt.

Helt rent bliver det nok ikke, men jeg orker ikke tilbringe flere timer i en møntvask, som for resten ligger lige henne på hjørnet.

Handlede lidt ind i Kaiser’s, et af de lokale supermarkeder. På indkøbsvognen sad der et aggregat, jeg ikke kunne gennemskue, før jeg pillede ved det og opdagede, at der var tale om et fastmonteret forstørrelsesglas – så man kan læse det med småt på dåserne, hvis man, som jeg, har nået en alder, hvor alt, der er trykt i mindre end 10 punkt, vil forblive ulæst og ignoreret. Tre af kasserne var slik-frie kasser. Og udvalget af øko-varer var ganske imponerende. Vi er, trods alt, i Prenzlauerberg.

Halv seks, og de sidste to timer har jeg siddet på cafeen på hjørnet, udenfor, med min notesbog. Jeg prøvede at tage en lur. Det gik ikke. I stedet kom der en stribe kapitler væltende ind i hovedet på mig, og til sidst måtte jeg bare op og få dem skrevet ned. Over en spand kaffe og et stykke ostekage skrev jeg to sider noter i hånden. Lige med et ved jeg en masse om bogen; den begynder at tage form. Baggrund og personer og den slags. Og jeg kan se et kapitel, der skal finde sted her i Berlin anno 1990. I morgen, efter museet, agter jeg mig ned på Stadsbiblioteket for at rode i de gamle bøger, finde billeder og den slags, så jeg kan male et portræt i ord af byen her for 23 år siden. Bare et lille et, men et godt et. Og i aften skal jeg skrive, til jeg dratter af stolen. Historien, lysten, inspirationen er der.

Som en af mine kolleger siger, nu gælder det om at holde kæppen lige i hjulet.

Reklamer

One thought on “Berlin, forfatterdagbog, tredje dag

  1. endnu en skøn dagbogsdagsberetning, Morten! Måske vil du nyde at vide, at bøgen for alvor er sprunget ud i DK, selv hos mig i det nordjyske, og at der har været 20 grader i solen i dag, mindst! SÅ hvis du havde været hjemme, kunne du ha tørret dit tøj på terrassen og være smuttet i det igen, tørt, i morgen tidlig! haha!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s