Mine bøger · Rejsedagbøger

Svær at finde i Berlin


I den kommende uge vil jeg være at finde i Berlin. Det vil sige, det vil jeg sådan set ikke. Jeg vil være svær at finde i Berlin. Jeg skal ned for at skrive – en uges tid i en lejlighed et ufindeligt sted i storbyen. Jeg skal nemlig lede efter noget, jeg plejer at have, og som jeg har glemt hvor jeg har lagt. Det vil jeg finde i Berlin, hvor jeg aldrig har været før.

Midt i denne enorme by skal jeg sidde i et meget lille hybel blot i selskab med mig selv og mine skriverier. Og måske også i selskab med det, jeg skal ud at lede efter.

Jeg har brugt det sidste års tid på at skrive en roman, der ikke vil som jeg vil. Hvis man har læst min blog, ved man, at det sidste år har været mere end almindeligt sindsoprivende – jeg er noget så u-forfatteragtigt som et intenst familiemenneske, og jeg trives utroligt ringe i kaos, sjovt nok, og også det harmonerer vel nok ringe med forfattermyten om den plagede kunstnersjæl, hvis en sådan myte ellers stadig trives. Selv i det kaos, det sidste år har været, er det dog lykkedes mig at skrive noget, der næsten er godt. En afsluttet historie, som bare ikke helt er der, hvor den skal være. Jeg ved det godt. Og jeg havde planer om at tage til Berlin for at få den store heurekaoplevelse, der kunne få den der forbandede historie til at falde på plads og makke ret, men det kommer ikke til at ske. Jeg lægger den væk og starter på en ny. Det er det, jeg skal lige nu – jeg skal finde glæden ved at skrive igen, lysten til at fortælle en basalt god historie med alt det sproglige krydderi, jeg har en evne til at drysse ud over det hele. Det er mit gebet og min kærlighed til at skrive, der ligger gemt der et sted, og den skal jeg genfinde. Det gør jeg ikke ved at blive ved med at hugge i en genstridig granitklump af en historie, der bare ikke vil finde sin form; det gør jeg ved at trække vejret under nye himmelstrøg og bare skrive for skæg, sådan som jeg altid har gjort. Alle dage har det været mit mantra som forfatter, lige siden jeg forsøgte mig for første gang: Du skal gøre det, fordi det er sjovt. Udfordrende, gerne. Vanskeligt og frustrerende, til tider, javist. Men sjovt, sjovt som i intenst, lykkeligt, voldsomt, oprørende, rablende, kærligt og dit eget. Altid kun dit eget.

Det vil jeg bruge tid på at finde, det der. Om det ligger begravet under et træ i Tierpark eller om det ligger i lange aftentimer på min lillebitte altan, om det stiger på toget allerede i Horsens.

Det kommer. Det gør det altid. Med et stort grin prikker det mig på skulderen og siger: Hvad var det, du ville sige?

Og jeg vender mig om og svarer: Ved det ikke. Nu skriver jeg en historie. Så skal jeg give dig et svar bagefter.

Du kan følge med på min tur til Berlin – jeg skriver blog dernedefra hver dag, startende på lørdag den 4. maj. Bare abonner på bloggen her. Så får du en daglig melding fra balkonen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s