Debat

Om forskellen på medister og litteratur


Deltog den anden aften i et netværksmøde mellem Journalistforbundets medlemmer i kreds 4 (Midtjylland og omegn) og lokale medlemmer af Dansk Forfatterforening, alle med det til fælles at vi er eller har overvejet at blive selvudgivere.

Det var et overraskende velbesøgt arrangement – vi var vel omkring 30-40 stykker i alt, heraf ti forfattere.

Forfatterne fortalte på skift om deres erfaringer med selvudgivelse og e-bøger, og fra journalisternes side fik vi lige kridtet banen op endnu engang, hvis man som erfaren forfatter ellers skulle være i tvivl: Journalisterne går efter den gode historie, ikke efter at markedsføre bøger. Det ved man godt. Men man glemmer det nok fra tid til anden…

Mens jeg sad der og lyttede til mine forfatterkolleger, var der flere ting jeg tænkte på.

Ikke mindst hvor forskellige vi er. Nogle skriver fagbøger, fordi de har et emne eller et fag, de er stærkt passionerede omkring og bare vil have ud til andre, koste hvad det vil: Nattesøvn, pensionsopsparing og andet godt.

Andre, som jeg, har prøvet e-bogsudgivelse bare for at prøve det og for at se hvad der så ville ske ved det og om man kunne finde ud af det. Det kunne man godt.

Andre igen er gået selvudgivervejen fordi deres vante forlag vånder sig: Der er ikke penge i den eller den udgivelse – men vi vil gerne udgive den, hvis du kan skaffe sponsorer eller selv rejse midler.

Det er en sang, jeg har hørt fra flere kolleger: At man som forfatter i stigende grad selv skal skaffe finansiering til sin bog.

Og det, må jeg sige, finder jeg både problematisk og provokerende for en forfatter.

Som om der ikke er lagt en investering i selve skriveprocessen. Som om man som forfatter ikke allerede har investeret talløse arbejdstimer uden løn og med ringe udsigt til at få sit arbejde betalt. Jeg syntes, det var rystende at høre. Og jeg ved ærligt talt ikke, hvordan jeg selv ville reagere, hvis jeg blev stillet over for kravet om selv at skaffe finansiering til en udgivelse. Jeg ville nok blive temmelig knotten.

Et forlag er en forretning, det er jeg med på. Men at man selv skal levere råvaren (manus) og dertil finansiering til at producere færdigvaren, det er stjernevanvid.

Det svarer til, at svinebonden dels selv betaler for opdrættet af sine svin, dels betaler for at få dem slagtet og forarbejdet til medister – og så muligvis, engang ude i fremtiden, kan få procenter af salget af medisterpølse.

Så skal man være glad for at være svineopdrætter, vil jeg sige.

Men altså: God ide med at skabe kontakt og netværk mellem journalister og forfattere.

Ideen er hermed givet videre til andre kredse af journalistforbundet og til forfatterkolleger rundt omkring.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s