Uncategorized

Bogskabet på Hald


 

 

 

Lørdag den 11. august afholdes Store Bogdag på Hald Hovedgaard, og er man ikke bekendt hermed, kan jeg oplyse, at der er tale om Danmarks hyggeligste og mest uformelle bogfestival.

Det foregår primært udendørs i den gamle barokpark ved hovedgaarden. Her er høje træer og grønne plæner, hvor man kan sidde i græsset og høre lyrikere  og prosaister af enhver afskygning og kendisgrad læse op. Her er også bogmarked og musikalske optrædener og rig lejlighed til at gå rundt og have det rigtig rart i al almindelighed, for det er sådan noget, Hald gør ved én.

Hald har sit eget bibliotek, som er ganske omfattende, og som blandt meget andet omfatter Peter Seebergs efterladte papirer. Bibliotekaren hedder Mette, og på Store Bogdag fortæller hun om Halds berømte bogskab. Eller rettere, om dets indhold.

Bogskabet står i Pejsestuen i hovedbygningen, og her findes de bøger, der er (helt eller delvist) skrevet på Hald Hovedgaard af forfattere på ophold (på Halds hjemmeside findes i øvrigt en liste over bogskabet og dets indhold).

Her står to af mine romaner, Mindset og Mens Vi Venter.

Jeg har i år fået den ære at være den forfatter, der tager sine bøger ud af skabet og fortæller om hvordan det er at være forfatter på skriveophold på Hald. Det er ret praktisk, for den lørdag er jeg i afslutningen af mit tredje skriveophold på Hald – jeg er der nemlig fra den 6. august og ugen ud.

Mette og jeg fortæller om bøgerne på Hald og om at skrive på Hald lørdag den 11. august kl. 12 – 13. Kig endelig forbi!

Advertisements

2 thoughts on “Bogskabet på Hald

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s