Morten privat · Rejsedagbøger

Ferielæsning: En servicemeddelelse


Som Bill Bryson skriver er det påfaldende så mange penge, vi mennesker er parate til at formøble på at opholde os i nærheden af store mængder vand med det ene formål at se på det.

Vi roder os ikke ud i noget globetrotteri i min familie, ikke i år, i hvert fald. Vi tager til Spanien om mindre end 48 timer med det ene formål at chille. Der er basale behov, der skal opfyldes: Varme, vin og vand. Vand til at bade i, vand til at lave iskaffe af, vand til at se ud på.

I glad forventning om udbetaling af biblioteksafgift i morgen (sidste bankdag i juni) har jeg lejet et sted med egen pool på Costa Blanca. Der er ikke meget boheme over en familieferie til Spanien med pool og kolde øl. Men for dælen, den slags er godt. Vi er nogle stykker, der trænger til ro og fred. Min ældste søn har været alvorligt syg og er blevet opereret for relativt nyligt, så han skal ikke sidde på taget af et tog i Tamil Nadu lige med det første. Han skal spise is og plaske rundt i en pool. Det samme gælder mig. Ro, fred, varme og dyrt betalt vand at se på.

Jeg skal læse, skal jeg. Og skrive. Skrive i skyggen ved siden af poolen. Og selvfølgelig – jeg skal også på små ture op i bjergene og ind i landet og ud på vandet.

Men frem for alt læse og skrive.

Jeg bringer her en liste over de bøger, jeg har planlagt at læse i løbet af sommerferien:

  • Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden (e-bog på min iPad). Den glæder jeg mig til. Har allerede smuglæst de første mange kapitler. Han skriver saftsuseme godt, gør han. Efter min mening en af de bedst skrivende episke forfattere herhjemme pt.
  • Orhan Pamuk: The Naive and Sentimental Novelist. Fik den for nyligt; elsker at læse forfattere, der skriver om at være forfatter og om hvordan de gør. Også selvom jeg altid er skeptisk over for skrivetips af gør-sådan-her-eller-glem-det typen, og dem er vi forfattere slemme til at strø om os med. Tror nok Pamuk er anderledes.
  • Haruki Murakami: 1Q84, tredje bog (på engelsk, sorry, Mette Holm, men jeg skal også nok læse den på dansk, og det er et løfte). Bare fordi! Har læst bog 1 og 2 og har med en vis utålmodighed  gemt treeren til denne lejlighed. Som at være ti år og at have et chokoladepåskeæg, man har gemt på i ugevis.
  • Stephen King: 22.11.63. Ny bog af King. Formentlig herlig ferielæsning. Har købt den på iPad.

Mon ikke det rækker?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s