Morten privat · Rejsedagbøger

Vejen til caminoen


Mange skyer er heldigvis lettet fra mit liv de senere uger, og jeg har tid til at fokusere på de længere planer. En af dem er, at fire af mine venner og jeg vil gå pilgrimsvandring i Galicien om tre år. Ikke så meget af åndelige hensyn, men mere for at have et fælles projekt.

I går gik min ven Carsten og jeg sammen en prøvetur med fuld oppakning, bare for at se, hvordan det er at gå meget langt sammen. Vi startede ved Koutrupgård, hvor vi delte ti rundstykker, en Dagmartærte og Vejle Amts Folkeblad (det var et tilbud). De tre andre havde meldt afbud. Vi blev enige om, at vi let kunne være endt med, at ingen skulle ud at gå med ikke nogen. Gudskelov var vi os to.

Så drog vi af med en oppakning, der minder om den, man realistisk ville gå med på caminoen.

Her følger det referat, jeg har sendt til de øvrige i gruppen, som ikke kunne deltage:

“Hej igen fra de hårde 40 %, der ikke skulle på camping den weekend. Undskyld, golf.

Vi havde en herlig tur, Carsten og jeg. Vi gik vel 22-23 km og kom gennem krat, hede, skov, marker, over åer, forbi kildevæld, Gudenåens udspring, Skjern Ås udspring, højlandskvæg. Fra tid til anden forlod vi, som sande pionerer, alfarvej og lod hånt om kortet; hvor der er en vilje, er der en vej. Den er bare tegnet forkert ind på det lorte kort.
Vi har lært flg.:
1. Det er stjernehårdt at gå bare den ovennævnte distance. Jeg personligt tænkte, ja, ja, da Martabolette advarede om, at det er rigtig hårdt at gå 30K om dagen, dag efter dag. Jeg tænkte, at det kunne man sgu da sagtens. Da jeg i går (efter turen) humpede rundt i Bilka med indkøbsvognen som rollator og tårerne trillende ned over mit smertefortrukne, af strabadser furede ansigt, tænkte jeg noget andet. Modigt købte jeg ind til spaghetti carbonara, og ikke et kny kom over mine læber. Forpinte og af tørst sprukne læber, vel at mærke.
2. Sko er vigtige, ikke kun for modekommentatorer, men også, når man skal gå langt. Det er dem, man propper tæerne ind i. Sko, ikke modekommentatorer. Jeg skal i hvert fald have noget andet på end mine fire år gamle løbesko, når vi skal å æ camino. Enten det eller også skal jeg have amputeret to-tre tæer pr. fod inden afrejsen. Spørgsmålet er, hvad der er mindst smertefuldt.

3. Underbenklæder er vigtige. Jeg prøvede at tage løbetights på. Jeg har ekstremt dårlige erfaringer med blot at gå i alm. underhylere. De giver mig gnavesår omkring klunkerne. Over 20K giver løbetights mig gnavesår omkring klunkerne. Der er bare nogle kampe, man ikke kan vinde. Måske bør man gå nøgen på caminoen. Det må være så autentisk og så inderligt følt, som det er muligt. Her søndag aften føler jeg i hvert fald stadig mine dadler både inderligt og autentisk.
4. Vandtæt tøj er vigtigt og bør testes. Min Helly Hansen-jakke (angiveligt vandtæt) slap vand ind hurtigere end – end selv andre meget hurtige ting. Sagt på en anden måde: Hvis min jakke var Morten Messerschmidt, ville min krop være Pias bitch. Jeg kan ikke helt se, om den metafor giver mening. Men det er altså også en lortejakke.
5. Træning og realitetstjek er vigtigt. Mange træningsture, og i tiden op til afgang bør man træne flere gange ugentligt, ellers holder man (med min pt. træningstilstand) 1 dag, og resten af tiden på caminoen sidder man med sin dovne utrænede krop på en tapasbar og drikker kold cava og spiser skiver af kød fra imbecile svin.
6. Det er måske heller ikke så ilde.
7. Stol ikke på Carstens kortlæsningsevner.

8. Stol ikke på mine. De fleste kort har alligevel et anstrengt forhold til virkeligheden. De lader hånt om bagateller som nord og syd. Vender man dem på hovedet, viser de en helt anden vej. Helt ærligt.

9. Carsten fryser i alt under 10 grader Celcius.
10. Jeg sveder i alt over 10 grader Celcius.
11. Humor er det bedste værn mod mangel på humor.
12. Skotsk højlandskvæg er blodtørstige, kødædende, morderiske, hjerneløse dræberautomater. Så vidt vi ved. Vi skal satme ikke have noget klinket der. De har horn.
13. Margrethediget er noget opreklameret lort. Jeg har haft bumser, der ragede mere op i landskabet.
14. Tinnet Krat er noget opreklameret lort. Der findes andre krat, der er langt bedre som krat betragtet. De ligger bare uden for kortet, som i øvrigt viser forkert og er vendt på hovedet.
15. Det er en påfaldende god ide at udskifte vand til frokosten med Cremant d’Alsace. Vi delte det meste af sådan en flaske, mens vi sad og så ud over et overdrev med græssende køer, og bagefter løb vi nærmest af sted den næste times tid, båret oppe af bobler. I Spanien kan Cava vel gøre tricket.
16. Ingen kan definere, hvad et overdrev er. Alle har glemt hvad det betyder. Men det lyder sødt. Ko-og klokkeblomstagtigt uden at nogen ved, hvad der egentlig menes.
17. Lodsejere ved det store vandskel er kendetegnet ved at de ved alt om at gå Camino, og den starter altså i Thisted, selvom den starter mange steder, f.eks. i Trondheim, eller Burgos, eller Leon, eller Paris, men det gider de ikke høre på, når den nu starter i Thisted. Det ved de noget om. Tandhygiejne, til gengæld. Well.
18. Motorcyklister er kendetegnet ved at køre uden mål og med op og ned ad grusveje, der ingen steder fører hen, og helst med en udblæsning på ikke under 130 decibel, ellers føler de ikke, de har været der den dag. De råder bod på det ved at hilse, mens de kører forbi, og så kan man, hvis man er høflig, og det er man, hæve hånden og vinke ad deres læderbeklædte rygstykker. Da er de længst passeret. Det er, hvad jeg ved om motorcyklister.

19.  Det er en dårlig ide, når Carsten synes, man skal gå gennem en skovbund dækket af anemoner. De er nemlig giftige. Hvis man spiser tyve kilo om dagen, er det den visse død. Desuden får man våde tæer.

20. Måske sagde han ikke Thisted. Han nævnte en eller anden nordjysk by, men uanset hvilken er det jo lige gakket.

21. Når Carsten siger, at det er dejligt, at det ikke har regnet hele dagen, så gælder det om at finde galocher og sydvest frem. For så…

Dette opsummerer den viden, vi har suget til os i går. Måske har Carsten andre erfaringer.

Men jeg synes virkelig, der er noget at tænke over i de tre år, der er til vi skal på caminoen. Især er jeg bekymret over nr. 13. Jeg synes virkelig, de skulle tage sig sammen med det dige.
Tusind kys fra Morten.
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s