Uncategorized

Forfattere er nogle skvat


Jeg var en af fem hundrede danske forfattere, der modtog et spørgeskema fra Politiken via en af de to forfatterforeninger her i landet.

Det spekulerede jeg ikke så meget over.

Måske var det, fordi jeg til daglig færdes i kommunikationsbranchen og er vant til den måde at indhente information på. Hvis man vil spørge et stort antal mennesker om noget, sender man et spørgeskema ud. Den slags er altid tendentiøst, ligesom Politikens da også var det.

Det handlede bl.a. om de følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af at være forfatter.

Jeg syntes dog egentlig, det var rart, at der var nogen, der på en struktureret måde fulgte tråden op efter alle de mange ophedede debatter om forfatteri, der har kørt på det sidste. Jeg syntes, det var rart, der var nogen, der spurgte, om jeg nu også havde det godt med det, jeg gør.

Jeg svarede på spørgeskemaet og sendte det ind og gik ud for at lave kaffe. Jeg tænkte, at jeg egentlig så frem til at høre hvad resultatet af undersøgelsen så blev.

Jeg kunne udmærket godt gennemskue nogle af de vinkler, undersøgelsen lagde op til: Om man som forfatter havde tendenser til at være deprimeret og muligvis derfor drak for meget (FORFATTERE: VI SKRIVER FOR AT DRIKKE), om man som forfatter følte sig følelsesmæssigt presset af sit hverv (FORFATTERE: VI TUDER I ENRUM). Men jeg tænkte, at hvis man svarer åbent og ærligt, kan den slags åbne for en debat; om end jeg hellere så en debat om andre aspekter af litteraturen end lige forfatternes weltschmerz. Det er sgu da uinteressant. Okay, i en posthum biografi kan den slags give mening. De levendes pine er vel mindre nyhedsværdig end de dødes. Og levende forfatteres pine er mindre interessant end levende forfatteres produktion. Synes jeg.

Men what the fuck. Jeg forstod Politikens ønske om at bore ned i forfatterlivet og sympatiserede dermed – vi har selv bedt om det, fordi vi i den sidste tid har fremstået som en flok flæbende kværulanter.

Det følsomme raseri
Jeg blev derfor mindet om min egen manglende følsomhed, da jeg så mine kolleger Leth, Sabro og Michael fare i flint og skælde Politiken ud på hver deres egen følsomme måde. Det var slet ikke faldet mig ind at blive gal.

Føler man sig ramt?, var min første tanke, da mine koryfækolleger drønede deres galde ud – Politiken har fældet dom! Politiken vil have, at vi er psykotiske og drukfældige, råbte de.

Måske er det forskellen på dem og mig – jeg udfylder spørgeskemaet og laver kaffe. De reflekterer, intellektualiserer,  og de raser. Sådan har jeg det slet ikke. Jeg er muligvis hverken klog eller følsom nok til at reagere så voldsomt.

Manglende følsomhed på min side, som sagt, fører til mangel på raseri.

Indtil det går op for mig, hvad mine kolleger er ved at gøre. Så finder jeg selv raseriet frem – og det er rettet mod dem, der underminerer forfatterstandens selvagtelse. Førnævnte forfattere.

Ufrugtbar undren
Det overrasker mig, at de laurbærkransede litterater – hvoraf flere kender pressen indgående – ikke forstår en helt central pointe:

Jo mere, de siger hvad de ikke er, jo mere er det det, de vil blive husket som.

Og de kommer til at fremstå som talerør og repræsentanter for forfatterstanden, hvad de ikke er.

En lillebitte undersøgelse, blåstemplet af de to forfatterforeninger, og som havde muligheden for at afføde kritisk journalistik om forfatternes vilkår, forvandles nu til et mediecirkus, hvor vi forfattere – igen – kommer til at fremstå som klynkende, fornærmede, nærtagende intellektuelle narrehatte. Ja, det er jer, jeg tænker på, Leth, Sabro og Michael, hvor meget jeg end ser op til jer som digtere og litterater – I kommer til at fremstå som små, ynkelige individer, når I fører jer frem på den måde.

Pr. direkte overførsel bliver I repræsentanter for en forfatterstand, I ikke repræsenterer, blot fordi I har gennemslagskraft i medierne. Historien herefter hedder FORFATTERE ER NOGLE UTAKNEMMELIGE SKVAT. Bare vent og se.

Stik piben ind, luk arret, skriv nogle bøger.

Hold jer ude af den offentlige debat, for den mestrer I ikke.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s