Debat

Boghandlernes fiaskostrategi – Politiken 15. 11. 2011


Debatindlæg i Politiken, 15. november 2011:

Boghandlernes fiaskostrategi

Boghandlerne kan ikke konkurrere med supermarkederne på pris. De kan derimod konkurrere på viden. De vil bare ikke.

”Det der, det kan vi ikke sælge.”

Sådan lød den kontante udmelding fra en boghandler, da jeg tilfældigt kom forbi og dumpede ind for at tjekke, om de havde fået min seneste roman.

Inden for dagligvarebranchen kalder man den slags et ”market run” – man løber fra butik til butik for at se, hvordan ens egne varer præsenterer sig. Gerne inkognito. Forfattere er ikke anderledes, i hvert fald en stor del af os. Vi vil også gerne ind og se, om bøgerne står der, om de står godt og om man kan snige sig til at få dem vendt i reolen, så de står med forsiden ud mod publikum.

Man bliver selvfølgelig skuffet, hvis ens bøger ikke forefindes i sortimentet, og nogle gange tager man en snak med boghandleren – og kan altså mødes med meldinger som den nævnte. Boghandleren, jeg talte med, afviste min bog, næsten før han havde set den, fordi han fejlagtigt troede, jeg var en af dem, der selv får trykt mine bøger (hvad jeg ikke gør – jeg udkommer på et vaskeægte forlag med mange flere forfattere end bare mig). Da han så måtte erkende, at han ikke kendte bogbranchen så godt, som han troede, tyede han til det sidste argument i posen: Vi kan ikke konkurrere med supermarkederne. Her må jeg give ham ret. Boghandlerne kan ikke konkurrere, i hvert fald ikke på pris. Men de kan konkurrere på viden. De vil bare ikke.

Kendisfaktor og returret
I dag sælges rigtig mange bøger på forfatterens navn. En god anmeldelse af en bog får ikke læseren til at købe bogen, men måske til at låne den hjem fra biblioteket. Til gengæld sælger navnet på omslaget, så kendiseffekten er i den grad rykket ind på bogmarkedet. Samtidig er boghandlerne skrækslagne for at tage bøger hjem, de ikke kan komme af med igen. Min egen oplevelse er, at boghandlernes eneste formulerede forretningsstrategi går ud på at handle med de forlag, der kan tage bøgerne retur igen usolgt uden at boghandleren har løbet den mindste risiko. Det er en fiaskostrategi.

Arrogance, tak
Den polske stjerneviolinist Henryk Szeryng, som døde i 1988, besøgte altid pladeforretningerne i de byer, han gav koncerter i. Han stillede sig an ved LP-sektionen og bladrede skiverne gennem – og manglede nogle af hans egne plader, gik han resolut hen til skranken og forlangte at låne telefonen. Så ringede han til sin repræsentant i det pågældende land og remsede op, hvori pladeforretningens synd bestod – og krævede, at denne skæbnesvangre mangel blev udbedret øjeblikkeligt. Nogle gange ville man som forfatter ønske, man havde den arrogance at forlange, at boghandlerne rent faktisk burde føre bøger – primært ens egne bøger, selvsagt. Men vi forfattere med vores hjemmestrikkede sokker og tehætte har ikke det mod og den gennemslagskraft, og som resultat lider mangfoldigheden i den danske litteratur en hastig død. Og boghandlerne går samme vej som pladeforretningerne – lige durk i den store grimme glemmebog. Sådan er det gået i mange andre lande, og sådan kommer det også til at gå herhjemme, hvis boghandlerne ikke lægger kursen om og prøver at finde frem til det, de og kun de kan.

Viskelæder og skoletasker
Den forkætrede reform af bogmarkedet, som liberaliserede bogpriserne og fjernede boghandlernes monopol, har betydet, at mangfoldigheden i boghandlernes udvalg er forsvundet. Der er kun plads til de sikre sællerter – samtidig med, at det er præcis det samme udvalg, der kan erhverves i supermarkederne til under den halve pris. Hvad skal boghandlerne så leve af? Jo, de sælger viskelæder og skoletasker og beklager sig over, at supermarkedskæderne har taget deres marked. Man bør i virkeligheden vende situationen på hovedet: Supermarkederne lever af masseprodukterne; dåsetomaterne, pommes frites og femikrimier. Det er deres kompetence – den kræsne forbruger handler basisvarer hos supermarkederne og henter sin ost, kaffe, kød og andet hos sin udvalgte specialforretning.

De danske boghandlere er de faguddannede specialister, der faktisk ved noget om litteratur. Det bliver bare sværere og sværere at finde litteratur hos boghandlerne. For at blive i parallellen fra før, svarer det til at man går ind hos sin ostehandler efter specialost og får tilbudt massefremstillede konsumvarer – til den dobbelte pris af henne i supermarkedet. Så går man igen og konkluderer, at specialosten skal man på internettet efter. Ostehandleren kan ikke forstå, hvad han gør forkert, selvom det er så indlysende for forbrugeren, der efterspørger kvalitetsproduktet.

Boghandlerne har forsømt den lejlighed, liberaliseringen af bogmarkedet gav, til at specialisere sig i at formidle litteratur, bredt og smalt, og så lade supermarkederne om at sælge bøger af og om de kendte med samt svenske femikrimier.

Faguddannet personale har en viden, og viden koster penge. Det er snart det eneste, der er noget værd – så selvfølgelig er det dyrere at handle i en boghandler. Lokaler og strøm og lager koster, men viden koster endnu mere. Brug den dog, tilbyd den dog.

Den danske boghandlerbranche er nødt til at overveje, hvad man skal leve af fremover. Man kan ikke konkurrere på bestsellers og på døgnfluebiografier skrevet af ghostwriters. Og man kan ikke læne sig op ad et håb om at den nye kulturminister vil omgøre liberaliseringen af bogmarkedet, hvor dejligt det end kunne være for forfattere, boghandlere og for vækstlaget i dansk litteratur.

En skør ide

Så jeg har tænkt, og jeg har fået en vanvittig ide, som jeg gerne vil tilbyde.

Hvad nu, hvis boghandlerne prøvede at sælge litteratur? Det er de trods alt de eneste i landet, der kan sælge på fagkyndig vis. Brug forfatterne til at holde oplæsninger, litteraturaftener, præsentationer af deres bøger. Fokuser på at få mangfoldigheden tilbage i markedet. Grib de nye teknologiske muligheder – gør det muligt for folk at komme lige ind fra gaden med deres iPod og købe en lydbog eller en e-bog. Kend udbuddet og stil jer frem og sig: Her får du vejledning om litteratur; vi hjælper dig med at finde det, du godt kan lide. Jeres viden er en ressource, som I er ved at smide ud, og tilbage står I med takkekort og kalendere med missekatte på. Og en stak femikrimier, I ikke kan sælge alligevel.

Det er bare en ide. Den er til gengæld helt gratis. Jeg skal ikke have den retur.

Reklamer

7 thoughts on “Boghandlernes fiaskostrategi – Politiken 15. 11. 2011

  1. Femikrimier er i ét afsnit en basisvare og i et senere afsnit noget usælgeligt? Der er noget i argumentationen her, der ikke stemmer. Der er faktisk flere ting, der halter. Fx er jeg ret overbevist om, at Føtex gerne sælger både Kierkegaard og Morten Leth Jacobsen – hvis de altså kan sælge de to herrer. Men af boghandlerne forlanges det tilsyneladende, at de skal markedsføre alt, hvad der udkommer? Jamen det kan jo ikke lade sig gøre. Uanset hvor godt en butiksassistent taler om “Tornmark”, vil talen ikke vække genklang, medmindre kunden har hørt/set/erfaret noget om bogen i forvejen. Sådan har det altid været med boghandler – bevares, de er hyggelige at komme i, men det er jo tit sådan, at man må bestille det, man gerne vil købe – netop fordi boghandlerne ikke har råd og plads til de alt for mange bøger, der udkommer i DK.
    Til gengæld kunne bibliotekerne spille en vigtig rolle her. Hvis ikke det lige var, fordi man nedlægger så mange af dem. I min opvækst var det biblioteket, der var kulturbærer, ikke boghandlerne. For der havde vi ikke råd til at komme.
    Det er et fundamentalt kulturproblem, der gemmer sig bag artiklens irritation over boghandlerne, og det er vigtigt, at det diskuteres – but don’t shoot the messenger.

    Allan Hilton Andersen

    1. Hej Allan,

      når jeg fremhæver femikrimier som usælgelige sidst i artiklen, er det fordi boghandlerne gerne vil sælge de samme bestsellers som i supermarkederne – men de kan ikke konkurrere på prisen og må derfor sælge dem væsentligt dyrere. Det er sådan set bare det.

  2. Morten – med hensyn til at boghandlerne burde sælge ebøger, så gør de det allerede. Jeg har en ebogs-sampak af tre af mine titler ude i boghandelen via eMediaservices. Det er en såkaldt fysisk ebog. Du ser omslaget for den her: http://www.nordosten.dk/KinesiskeklassikereSampak1.pdf. Du kan se yderligere omtale af denne fysiske ebog her: http://www.nordosten.dk/E-boeger.html. Kunden køber omslaget. Der er en kode indeni. Når kunden kommer hjem, går han/hun på nettet og downloader bogen. Med den fysiske ebog kan folk nu også forære en ebog som gave. Med hensyn til hele problematikken, du er inde på, så drejer det sig om forlagsmonopol. Det er ikke den væsentligste danske litteratur, der kommer tydeligt frem, eller de væsentligste forfattere, der honoreres på ensartet vis. Du og dit forlag udmonopoliseres på tilsvarende måde, som andre lignende forlag og andre lignende kvalitative forfattere bliver det. Der er ikke lige vilkår i det danske litterære system for lige væsentlige forlag, lige væsentlig litteratur og lige væsentlige forfattere. Det er naturligvis en problematik, der burde uddybes. Måske vil jeg gøre det en dag.

  3. Tak for det, Hugo – hvis du får skrevet noget om de temaer, du nævner, skal du bare sige til. Så skal jeg nok promovere det via bloggen her.

    Jeg ser det desværre også som et kædemonopol. Der er ved at være langt mellem de selvstændige boghandlere, der kan agere frit. Bare her i Århus er de fleste boghandlere efterhånden medlem af kæder med centralt indkøb, hvilket også giver mindre og mindre plads til det smalle. Ikke at mine bøger er smalle – det er ikke det. Jeg savner bare de gode og alsidige boghandlere i gadebilledet, og jeg gør faktisk meget ud af at støtte dem, når de er der. For mig er det at købe en bog på nettet selvfølgelig bekvemt, men hvis kan vælge, køber jeg den hellere hos en egentlig boghandler. Det gælder også e-bøger.

    1. Helt enig – det er, også, en del af problematikken. Det er litterært mangfoldigt liv, som reduceres, og frem står en dinosaurisk buinessdyrkelse, som sandsynligvis ender i selvdestruktion. Netop det alsidige er en stor, stor mangelvare i dag i det litterære liv – i boghandelen og i det hele taget. Jeg ser dog muligheder for at få denne alsidighed tilbage (som jeg selv oplevede i Århus som ung i datidens boghandler, især i Henning Clausens boghandel) – disse muligheder fremover og denne alsidighed i tidligere tider beskriver jeg nogle af trækkene af i denne artikel i BogMarkedet – måske kender du den allerede: http://www.bogmarkedet.dk/debat/blog/ebogens_verden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s