Debat

Morten Jacobsen og hans åndsfællers dilemma


Nu har jeg gjort det igen.

Lagt mig ud med det fundamentalistiske segment af JV’s læsere (og det er en stor del af dem).

Det er sket før, grundet mine klummer, og jeg skal indrømme, at jeg bevidst provokerer dem.

Jeg kom til at skrive endnu en klumme med en eksplicit ikke- religiøs vinkel. Og så fik jeg høvl.

Og så svarede jeg igen.

Vi er ude i et våbenkapløb, mig mod de dette-er-Jesu-legeme-gumlende typer med et døende torturoffer sømmet op på væggen.

Interesseret? Her kommer hele beretningen. Først min klumme.

”Velgørenhedens voldsmænd

De står overalt. Med jakker eller t-shirts med logo på. Med et clipboard under armen og en god sag og en vis frejdig pågåenhed. På engelsk kalder man dem for chuggers – en forkortelse for charity muggers, altså velgørenheds-voldsmænd. Jeg har ladet mig fortælle, at Købmagergade i København i folkemunde er blevet døbt om til Chugger Street. For her er de alle vegne. Ligesom de er det over alt i landet, chuggerne. De står på svært passable offentlige steder og afkræver aflad, bodsbetaling, blodpenge. Taktikken er at trænge folk op i en krog og så præsentere dem for noget eller nogen, det er synd for. Dernæst kan man for et par hundrede kroner om måneden lette sin samvittighed og gøre noget for de sultne/børnene/de nuttede dyr/miljøet. Jeg har regnet ud, at det kun vil koste mig 2400 kroner om måneden at sige ja til dem alle. Forstå mig ret – jeg går ind for samtlige sager, der således bliver smasket op i hovedet på én. Det er ikke nær det. Jeg bryder mig ikke om metoden, men det er der råd for – man kan sige nej, se sur ud, tale på skrømt i sin mobiltelefon. Så slipper man af krogen. Nej, det, der dybest set bekymrer mig, er at der er tale om et symptom på en sygdom i vores samtid: Vi lever i en skyldskultur. Man skal helst føle skyld over et eller andet. Over at køre i bil, over at spise kød, over at se forkert ud, over at man ikke bruger tandtråd, over gældskrisen og over hvordan børsen åbner i Singapore, listen er endeløs. Nogen har svaret – de sælger skyldfrihed. Og når jeg passerer dem og fejer dem af, føler jeg yderligere skyld, selvom jeg bare skal i Føtex. Måske er der nogen, der kan sælge mig aflad for det?”

Ret uskyldigt, ikke?

Men nej. For jeg har i flere tidligere klummer sagt uforsonlige ting om den stive form for kristendom, der hersker her på egnen. Den, der forsager glæde og ethvert hippieagtigt udbrud af spontanitet, strikkede sokker og berøring af kønsdele, egne eller andres.Og at jeg ikke vil belære mine børn om at torturofret på væggen i kirken er en frelser, for det tror jeg ikke på.

Det har jeg før fået høvl for, har bl.a. fået at vide, at jeg var en dårlig far og ville brænde op i helvede, og denne gang svarede fabrikant Arne Hjort Knudsen i et stort opslag i JV i tirsdags, centralt på debatsiderne. Overskriften lød:

”Morten Jacobsen og hans åndsfællers dilemma.”

Holy shit (!), tænkte jeg. Nu får jeg prygl.

Fabrikant Knudsen skrev blandt andet, at han syntes, det var påfaldende, at jeg kunne erklære mig som ateist, når jeg havde været informationschef i landsdelens store musikinstitution. ”Det må næsten være en diskvalifikation for en person, som skal være formidler for en kunst, der for en stor del er blevet til som et åndeligt udtryk for hyldesten til og kontakten med Gud.”

Fabrikanten tager mig til indtægt for et skizofrent menneskesyn, og jeg er blevet ”besnakket af falske profeter” til væmmelige ting, såsom at ”sikre menneskerettighederne i hele verden.”

(Jeg sværger, det står der!)

Knudsen konkluderer, at grunden til, at det går så galt i den tredje verden er, at de ”har smidt de kristne missionærer ud, som har været med til at skabe velstand og udrydde den dybe nød.”

Jeg lader dette sidste stå for fabrikantens egen regning.

Og har svært ved at se, hvordan det er min og mine åndsfællers skyld at han fatter brik med smør på.

Jeg har så forfattet følgende svar til JV. Bær over med mig – det er langt, men jeg er også oppe at køre.

”Tæsk på bestilling

Arne Hjort Knudsen beretter i JV den 25. 10. om hvordan han opfatter mine klummer i samme avis. Jeg har ofte i mine klummer bevidst provokeret og argumenteret ud fra et religionsfrit synspunkt, og jeg har altid vidst, at jeg ville få tæsk for det. Det har jeg fået før, og nu får jeg det igen, og det betyder vel, at det rykker, det jeg skriver.

Den religionsfrie religionsmusik

Nå. For det første er det jo demonstrerbart forkert, hvad AHK skriver. Som informationschef i Sønderjyllands Symfoniorkester var det ikke mit job at forsvare et givent religiøst standpunkt. Ikke al orkestermusik har en religiøs baggrund – meget har – men ikke alt. Som ateist kan jeg fint gå i koncertsalen og nyde Bachs Matthæuspassion, så vel som jeg kan besøge Vatikanet og beundre kunsten og arkitekturen med hele mit hjerte. Som ateist er jeg ikke fritaget for højtidsfølelse og sans for det smukke; skønhed og smerte er ikke den kristne alene forundt.

Jeg skriver desuden mine klummer som privatperson og har aldrig i min tid i orkestret, i mine koncertintroduktioner og andetsteds, lagt skjul på mit standpunkt som moderne, ikke-religiøst og fritænkende individ med et venstreorienteret standpunkt. Det kan jobbet fint rumme. Der stod ikke i jobopslaget i sin tid, at jeg skulle være praktiserende kristen – for den gode musik er universel.

Skyldsdilemma

Sønderjyllands Symfoniorkester er en altfavnende kulturinstitution, der bærer en vestlig musiktradition, og denne tradition er i vid forstand kristen, men den er frem for alt båret af almengyldige idealer om skønhed. Jeg har nu skiftet job, men jeg ønsker orkestret alt godt i hele verden, og det har intet med religion eller mangel på samme at gøre. Jeg synes, de skal holdes ude af denne debat. Det, jeg skriver om, er begrebet skyld.

Jeg skriver – med mig selv som mere eller mindre fiktiv hovedperson – at det moderne menneske står i et frygteligt skyldsdilemma. Luk op for radioen en hverdagsmorgen, og du bliver bedt om at tage stilling til alt muligt, du ingen chance har for at gøre noget ved.

Vi er mange, der bekymrer os om store ting i disse tider. Om miljøet, om finanserne, om tvang, om vold og krig og uretfærdighed. Jeg synes dybest set, det er godt, at der bliver sat fokus på alle de forfærdelige ting, der sker. Jeg hylder også alle de mennesker, der gør noget ved det – det kræver mod, mere mod end det kræver at skrive en klumme.

Så dør baby

Men der er så meget, vi ikke kan gøre noget ved. Jeg kan ikke påvirke valget i Tunesien, ikke forhindre folkemord eller hungersnød, og jeg stejler, når jeg personligt får pålagt ansvaret herfor – hvis jeg ikke bliver medlem af den ene eller den anden organisation, så dør baby. Det er usmageligt. Jeg kan kun leve efter den regel, jeg altid har levet efter – at jeg vil insistere på at være ordentlig. At behandle mit medmenneske godt og ofte bedre end han behandler mig. Det er ikke kristen etik. Jeg gentager: Det er ikke kristen etik. Det er sund fornuft og gælder i de fleste samfund i verdenshistorien til alle tider.

Du har en tissemand og en bil. Skam dig.

Det moderne menneske får skyldsfølelse proppet ned i halsen hver eneste dag. Det er ikke noget nyt. Dengang kristendommen havde fat i menneskers liv og tankesæt var det også skyld, det handlede om. Det var bare den nære skyld. Man skulle føle skyld over sin seksualitet, over sin krop, over sine tanker, over sin mangel på bestandig omtanke for gud. Nu om dage skal vi føle skyld over andre, fjernere fænomener. Men vi er samtidig ikke fri for skyld over for os selv – det er bare på en anden måde. Nu er vi for tykke, for forkerte, bruger ikke tandtråd, er af det forkerte køn, bor i de forkerte møbler og myrder isbjørne med vores biler; der er så meget, vi kan gøre forkert.

Alt det gør mig trist. Det er det, jeg gerne vil være fri af. Jeg ønsker ikke at føle skyld – eller at nogen skal.

Arne, du tager fejl. Intet menneske – kristent eller ej – er frit for skyld. Det er kun karakteren af skyld, der varierer.”

Sådan var ordene.

De kan bare stille an. Jeg har flere.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s