Uncategorized

Første anmeldelse af Mens Vi Venter


Så kom den første anmeldelse på min nye roman.

Den er fra Flensborg Avis, som henter deres anmeldelser fra Dagbladenes Bureau, og den lyder som følger:

Anmeldelse. Det lykkes Morten Jacobsen at kombinere følt indlevelse i menneskelige tragedier med en sprudlende veloplagt sprogbehandling. 

Sin forrige roman, »Mindset«, kaldte forfatteren for en krimi, hvilket i grunden var misvisende, da det uden at forklejne genren kunne opfattes tematisk reducerende, for nok var den spændende, men dens tankesæt udgjorde tyngden. Sikkert i erkendelse af, at han skriver livsklogt nok til at undvære gysets reklameværdi, har Jacobsen denne gang sløjfet etiketten, selvom »Mens vi venter« sandelig ikke er fattig på blodsudgydelser.

Med anvendelse af flashback-teknik og hyppige synsvinkelskift oprulles historien om to meget forskellige mænd, hvis skæbner ved et tilfælde er blevet forbundne. De venter begge på noget: Fergus, en notorisk slagsbror, der har tilbragt ti år i fængsel for mord, på at skabe sig et normalt liv som barejer; den pensione- rede læge, Finn, på døden, efter at han har fået konstateret terminal kræft. I løbet af ventetiden oplever de to temmelig dramatiske ting sammen, og det hele slutter på én gang sørgeligt og muntert.

Det lykkes Jacobsen at kombinere følt indlevelse i menneskelige tragedier med en sprudlende veloplagt sprogbehandling, der blandt andet får karaktererne til at stå klart frem, men som også ofte kalder på latteren. Og dybest set er det vel bogens patosdistancerende, morbide humor, som får den til at virke så ægte og klog.

Kom så ikke og sige, at underholdning og indsigt ikke kan gå hånd i hånd.”

Jeg synes, det er fantastisk flotte ord fra Preben Rasmussens hånd (som også anmeldte Mindset med pæne ord). Det bedste er selvfølgelig, at anmelderen tager fat i lige præcis de ting, jeg har lagt vægt på under arbejdet med bogen. Han nævner min humor (som muligvis er en anelse morbid her og der) og bogens mangel på patos, og det glæder mig; det er lige nøjagtigt det, der var endemålet. Han har set ideen med bogen, og han har helt ret i, at jeg har lagt krimikrykken ind i kosteskabet og prøver at se, om jeg kan gå uden den. Det mener jeg selv, jeg kan. Om jeg finder krimiformen frem igen en anden god gang, kan jeg ikke vide – jeg synes, det er skægt at skrive kriminalromaner, bare man slipper for at lave research.

Så er det interessant med tildelingen af bøger (FL. Avis opererer med bøger som grafisk symbol for vurdering i stedet for hjerter eller globusser eller hvad man nu kan have). Den får nemlig kun 3 af 5. Det sættes i pudsigt perspektiv af, at Benn Q. Holms nye roman anmeldes på samme side og får samme antal ”bøger”, men ledsages af en relativt skidt anmeldelse i ord, hvor der i anmeldelsen af Mens Vi Venter ikke faldet ét knubbet ord – kun roser.

Der er dog en forklaring. Dagbladenes Bureaus anmeldelser bruges i flere medier, og de forsynes fra anmelderens side med anvisninger om hvor mange stjerner/globusser/bøger/dimser, anmeldelsen bør ledsages af. Men da der er forskel på, om aviserne bruger fem eller seks stjerner/dimser/kokkehuer som maksimum, står der f.eks. (som der har stået det ved denne anmeldelse): 3 af 5, alternativt 4 af 6.

Regner man det om til tal, er 3 af 5 det samme som 60 % god, mens 4 af 6 er 67 % god! Det gør altså en vis forskel, om avisen arbejder med 5 eller 6 dimser som max. Hvis man skal være en rigtig pernittengryn, altså. I en anden avis vil samme anmeldelse vise 4 af 6, og det ville da glæde mig.

Nå, men en vigtig faktor i anmeldelser er det, man kalder ”quotability”. Altså hvor vidt en eller flere sætninger fra anmeldelsen kan anvendes i efterfølgende citater og uddrag, på covers og plakater og den slags (og i forfatterens blog). Her er reglerne for forlagene vist nok uskrevne, men meget vide.

Hvis der i en anmeldelse står: ”Denne bog er noget bras, og forfatteren fatter ikke, hvad skrivekunst er” må man selvfølgelig ikke bringe et uddrag af denne sætning, der ændrer på meningen. F.eks. kunne man bare vælge at gengive ordet ”skrivekunst” på coveret af 2. udgave (dårlige anmeldelser og 2. udgaver udelukker ikke hinanden). Det går selvfølgelig ikke, men man kan ellers slippe af sted med meget…

I denne anmeldelse er der masser af quotability. Det hele, faktisk, er det rene guld. Her er ingen grund til at snyde.

Og nu er det så, at man kunne vælge at lade som ingenting, være cool og trække på skuldrene (som man må være klar til at gøre, den dag, der lander en rigtg sviner i mailboksen).

Men man kunne også vælge at være ærlig. Og jeg er bare superlykkelig.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s