Uncategorized

En uge senere


Der er nu gået en uge siden Information bragte mit indlæg om kunststøtten. Jeg har fået en hel del respons på indlægget, og det stort set positivt. Det glæder mig.

Det bekymrer mig, at flere har skrevet, at de tænker som jeg, men at de er nervøse for at tage til orde om samme emne – af frygt for at blive afvist, næste gang de søger.

For mig at se (og jeg genkender den frygt) er den frygt symptomatisk for et af de centrale problemer ved kunststøttesystemet – det, som også Grøndahl har kritiseret. Nemlig lukketheden.

Når man er en lukket klub, åbner man samtidig samtlige flanker for angreb, alene fordi ingen ved, hvad der foregår i klubben. Meget af kritikken af udvalgenes arbejde kunne undgås med større åbenhed, og det er den åbenhed, jeg beder om i mit indlæg – pakket ind i sarkasme, men oprigtigt ment. Det handler for eksempel om tildelingskriterierne, om beskyldningerne om kammerateri, om frygten for at få sine muligheder for støtte ødelagt, hvis man kritiserer udvalget.

Det er problematisk. Det er lukkethed som regel.

Han har mange penge i forvejen
En kommentar på Informations website fik smilet frem hos mig. Det er en hr. Karsten Aaen, der skriver, at jeg ikke får støtte, fordi jeg i kraft af mit job må formodes at være så tilpas ved muffen, at jeg sgu da selv kan betale, hvis jeg skal have orlov fra samme job. Det bringer mindelser om den eneste rigtige sviner af en anmeldelse, jeg nogensinde har fået, nemlig i Fyns Amts Avis, der anmeldte min debutroman med ordene ”en debutant med hang til arkæologi har skrevet en roman …”.

Her antydes det også, at jeg i kraft af min tårnhøje indtægt fjumser rundt for skatteborgernes penge og skriver tåbelige historier og at jeg er en lallende amatør. Jeg tror nok, alle efterfølgende anmeldelser og reaktioner beviser det modsatte.

Hr. Aaen har ikke forstået en central ting omkring uddelingen af legater og stipendier – et af de klart formulerede kriterier, der trods alt findes – nemlig at udvalgene ikke må skele til forfatterens øvrige indtægt.

Men det morer mig, at man som forfatter skal være en smule ugleset, fordi man har et job ved siden af. Det er sådan, de fleste trods alt er nødt til at køre deres (forfatter)liv. Det er for mig et adelsmærke at man har overskud og er i besiddelse af såpas meget skrivetrang, at man pokkertagemig vil det her, og vel at mærke ikke vil det for pengenes skyld.

Men derfor vil jeg da gerne have en skilling fra litteraturudvalget.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s