Uncategorized

En mudderbondes bekendelser


Og nu til noget helt andet. Nemlig litteraturstøtte.

Jeg har på sidelinjen fulgt debatten om støtten til kunst (især litteratur) fra statens forskellige udvalg og råd.

Det er i den grad noget, der kan få sindene i kog. Kollega Jens Chr. Grøndahl har eksempelvis bedt om agtindsigt i afgørelserne fra litteraturudvalget, og det har han fået cirka ingenting ud af, undtagen at han er blevet skældt hæder og ære fra, alene fordi han prøver at finde en anden vej ind i debatten.

For de lykkeligt udenforstående handler det om, at der er mange forfattere, der undrer sig over, hvorfor de samme skribenter altid er at finde på listerne over dem, der får tildelt støtte fra litteraturudvalget og Statens Kunstråd.

Jeg er en af dem. Jeg skriver gode bøger, jeg får ros af anmelderne og jeg er ikke bange for at prøve at gå nye veje. Jeg har et job, og det er jeg glad for, men jeg ville rigtig gerne have arbejdsro til at blive endnu bedre, og det er det, et legat eller et stipendium fra kunstfonden/rådet kan gøre.

Så jeg søger og får konsekvent afslag. Det er jeg ved gud ikke ene om. Og jeg undrer mig også såre over begrundelserne – for dem får man ikke noget at vide om. Derfor syntes jeg, det var herligt, at Grøndahl pirkede lidt i hvepseboet. Han forlangte nemlig agtindsigt, gjorde han.

Så foreslog han en turnusordning, hvilket jeg i øvrigt ikke støtter, men jeg støtter en mere åben dialog om kunstneriske kriterier.

For sine ytringer fik G. tørre tæsk og i øvrigt intet konkret at vide. Dansk Forfatterforening hegler ham igennem i en leder i sidste nummer af Forfatteren. I den ene kronik efter den anden har han fået at vide, at han 1. ender med at nedlægge støtten til forfattere og 2. er asocial og ikke forstår kunsten at være kunstner.

Jeg synes, han skal have lidt støtte. Moralsk støtte. Han er nemlig ikke den eneste, der undrer sig og tænker grimme tanker om kammerateri, elitisme og en snæver litteraturopfattelse.

Så nu har jeg dælme skrevet en kronik herom, har jeg.

Den kommer i morgen i Information. I kronikken sammenligner jeg os forfattere med mesopotamiske mudderbønder, der dyrker vores afgrøder og beder til guderne – bønder, der ikke fatter de fjerne og strenge guders domme over vores møje.

Nu må se. Nu er det nok mig, der får det glatte lag.

Det er jeg for så vidt klar til.

 

 

 

Reklamer

One thought on “En mudderbondes bekendelser

  1. Positive takter, Morten – mudderbønder ender tit med at få del i rigdommene! Læg link ud med din kronik, ikk? Det ser jeg frem til!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s