Mine bøger · Rejsedagbøger

Husholdningsfilm


Fredag:
Jeg har i dag fredag indkøbt 100 meter husholdningsfilm i Rema 1000 i Viborg. Pris: 12,95.

Husholdningsfilm, navnlig dets egenskaber i forhold til at pacificere et menneske, indgår i min roman. Jeg er nødt til at se, om det, jeg tror man kan gøre med 100 meter husholdningsfilm, rent faktisk kan lade sig gøre.

Jeg mangler ofre, så jeg prøver på mig selv. Jeg vikler godt tyve meter omkring mine ben, lige omkring knæene, og konstaterer, at jeg ikke kan rokke mig ud af flækken. Jeg kan heller ikke, uanset hvor hårdt jeg prøver, flå det i stykker alene ved at bruge benmusklerne. Det er ganske utroligt stærkt, sådan noget film. Jeg er nødt til at skære mig selv fri med en køkkenkniv. Tjek: Køkkenfilm kan anvendes til at pacificere et menneske på ganske effektiv vis. Dette tip er hermed givet videre.

Det var så den sidste smule research, jeg manglede på min nye bog.

Faktisk mangler jeg næsten ingenting. Jeg har fået skrevet godt 15.000 ord, slettet yderligere 5.000, og jeg er nu så tæt på at være helt færdig, som jeg kan blive.
Jeg tror, jeg kommer til at ringe med klokken over Kapellet engang i morgen hen på eftermiddagen. Ringer man med klokken her på Hald, er det fordi man har nået en markant milepæl – jeg har forhørt mig om reglerne hos pålidelig kilde, og det viser sig, at der er et flydende regelsæt. Man må ringe med klokken, hvis man er færdig med et manus, eller hvis man har skrevet 50 sider, eller – i et enkelt dokumenteret tilfælde – hvis man har slettet 50 sider.

Spørgsmålet er hele tiden, om man er færdig, når man er færdig. Der kommer et tidspunkt hen imod slutningen af en skriveproces, hvor man har ganske klart overblik over de småting, der mangler, for at fuldende værket.

Men på samme tidspunkt har man næsten altid også komplet og aldeles mistet jordforbindelsen og evnen til at vurdere nøgternt, om det man har skrevet overhovedet fungerer som en sammenhængende historie. Jeg tror det, og en ting kan jeg vurdere, nemlig at flere af de kapitler, jeg har skrevet i min nye bog, ganske enkelt er suverænt det bedste, jeg nogensinde har skrevet.

Jeg fejrede det ved at køre ind til Viborg. Efter husholdningsfilm, men også for at gå en tur rundt i gaderne. Jeg var i Sortebrødre Kirke, idet jeg troede, det var Viborg Domkirke, om end jeg syntes, den var skrumpet gevaldigt, siden jeg sidst var inde i Viborg Domkirke i sjette eller syvende klasse.

Så fik jeg også set Sortebrødre Kirke og endda talt med kirketjeneren om altertavlen, som vitterlig er ganske fantastisk.

I Viborg Domkirke – den rigtige – lod jeg henrive en hel del af Skovgaards malerier. De er betagende.

Jeg stablede mit legeme op i toppen af tårnet, selvom jeg efterhånden har udviklet et vist had til højder. Især i tårne med knirkende trætrapper med alt for mange år på bagen. Men jeg overlevede. Det var ikke i dag, Viborg Domkirke styrtede sammen.

Det er fredag, og jeg længes hjem. Jeg savner min familie.

I Rema 1000 kiggede jeg også på champagne. Reglen er den, at hvis man ringer på klokken, så giver man også champagne. Det må jeg lige overveje. Jeg købte ikke noget, kun husholdningsfilm.

I morgen lørdag er jeg inviteret til afrikansk mad med fribyforfatterne. Jeg ved ikke, om afrikansk mad og champagne går i kulinarisk spænd eller bare i benspænd.

Den afgørelse lader jeg hvile til i morgen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s