MEGA Litt – om idealer og merværdi

Jeg har aldrig fået en rød reje i litteraturstøtte og har ikke udsigt til det. Jeg skriver bøger, når jeg har fri og børnene er lagt i seng. Alligevel har jeg sat mig selv i spidsen for den jyske side af en hyldest til litteraturstøtten. Har jeg knald i låget? Eller hvad?

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har lagt hovedet på bloggen. Som pr-mand burde jeg være den første til at vide, at succesfuld blogging er et spørgsmål om en vis ihærdighed og regelmæssighed. Det burde jeg vide, men det får så være.
Jeg agter at skrive lidt om MEGA Litt – Danmarkshistoriens største litteraturoplæsning, som finder sted på lørdag den 6. 11. 2011 i både København og Århus. Jeg har meldt mig som arrangør af MEGA Litt i Århus, og jeg vil gerne fortælle hvorfor.

Baggrunden er den, at de to danske forfatterforeninger gerne vil gøre opmærksom på, at finansloven for næste år lægger op til store besparelser på de støttemidler, danske forfattere kan få.

Vi jyske medlemmer af forfatterforeningerne fik også invitationen, og jeg selv havde skrækkelig meget lyst til at tage af sted. Men for det første skal jeg også til København til Bogforum weekenden efter, for det andet havde jeg andre aftaler de dage. Så det pinte mig, at jeg ikke kunne komme.

Hov, den åd min efterårsferie
Derfor prøvede jeg sådan rent indledningsvist at spørge, om ikke det var muligt at skabe en jysk pendant til den store oplæsning, som i mellemtiden havde fået navnet MEGA Litt. Jeg spurgte lidt rundt i kredsen af Jyllands Forfattere for at høre, om der var interesse for at organisere noget sådant. Og som det ofte går med den slags, er det manden med ideen der får ansvaret for at gennemføre ideen, og pludselig var jeg koordinator for et MEGA Litt- arrangement i Århus. Jeg mødte stor velvilje fra Århus Hovedbibliotek og fra Dansk Forfatterforening, og det gik sådan, at det, der få timer før var en skør ide, med et var blevet til en kaskade af mails og telefonopkald, som kom til at æde det meste af min efterårsferie.

Så MEGA LItt i Århus er nu en realitet, og 31 forfattere – Lene Kaaberbøl, Peter Laugesen, Ejler Nyhavn, Knud Sørensen og en stribe andre dygtige og markante leverandører af kultur – kommer og giver 15 minutter af deres tid til en oplæsning.

En politisk manifestation
Og lad det stå helt klart: Der er tale om en politisk manifestation. En demonstration af hvor mange forfattere, der er i Danmark, og hvor meget forskelligt, vi producerer: Lyrik, faglitteratur, romaner, alt muligt. Vi vil gerne gøre klart, at vi mener, at nedskæringer i litteraturstøtten er en skidt ide.
Det har affødt talrige reaktioner, navnlig i den borgerlige presse, hvor bl.a. Jyllandsposten har fremstillet os som en flok indspiste, caffelattedrikkende, flæbende neurotikere, der ligefrem er stolte af at være på offentlig støtte.
I aften på DR vil forfatterne Lotte Garbers, Leonora Christina Skov og Susanne Staun diskutere, formentlig så det brager, for og imod arrangementet og for og imod litteraturstøtten.

For meget klynk
Jeg er da også enig med mange iagttagere og langt hen ad vejen enig med Susanne Staun – der er simpelthen for meget klynk i danske forfatterkredse. Forfatteren Kristina Stoltz har således nyligt udtalt, at man ganske enkelt ikke kan skrive skønlitteratur om aftenen efter et job og når børnene er lagt i seng. Jo, okay, Kafka kunne, men han endte også som sindssyg. Men i øvrigt kan man ikke.
Det er noget pis, rent ud sagt. Jeg kan godt. Mange andre forfattere kan godt, også flere af litteraturhistoriens største navne. Man kan, hvis det at skrive er et personligt, påtrængende krav, en flammende nødvendighed. Så kan man skrive – uanset de vilkår, man må skrive under.

Personligt har jeg aldrig fået en klink i offentlig støtte til at skrive for. Og jeg forventer heller ikke at få det, selvom jeg søger jævnligt og flittigt alle de steder, jeg kan søge. Jeg skriver nemlig såkaldt genrelitteratur, og det udløser næsten aldrig offentlig støtte. Det kan jeg godt blive muggen over, selvfølgelig kan jeg det, men det er en anden diskussion. Jeg bliver også indebrændt over at se den ene minimalist efter den anden få legaterne, jeg bliver også irriteret over, at de offentlige litteraturstøttekroner ikke i højere grad også kan tænkes som en form for erhvervsstøtte. Professionelle forfattere er selvstændige erhvervsdrivende, og hvis man har demonstreret en vis vilje og et vist talent (som jeg, i al beskedenhed, har gjort med mine to romaner), burde man vel også kunne få lidt iværksætterstøtte til at blive endnu bedre. Måske med eksport og meromsætning til følge.

Kultur som en fornuftig investering
Men det sker ikke, og det må jeg forholde mig til og stille mig selv spørgsmålet, om jeg vil skrive alligevel. Svaret er ja – jeg må skrive på de vilkår, der gælder. Det gør jeg så, og jeg skal nok klare skærene, med eller uden legater fra kunststyrelsen.

Så hvorfor sætter jeg alligevel mine kræfter ind på at organisere et arrangement, hvor vi vil gøre opmærksom på, at litteraturstøtten er vigtig for danske forfattere?
Fordi litteraturstøtten er en fornuftig investering. Hver krone, der gives, kommer mange gange igen. Der genereres masser af omsætning i samfundet, hver gang en bog udkommer. Det er bare meget lidt af den omsætning, der tilflyder den, der har skabt værket – forfatteren. Når en forfatter fra tid til anden får honorering fra kunststyrelsen, er der tale om erhvervsstøtte.

Fordi jeg også synes (selvom jeg skriver noget andet), at det er gavnligt for dansk litteratur og dansk kultur, at der sidder forfattere og tænker i helt nye baner og bruger masser af tid på noget, der kan sælge 300 eksemplarer, fordi det er nyt og mærkeligt. Det er sådan, nye tendenser og nye veje skabes.

Jeg sidder også med en anden vinkel på problematikken, nemlig som informationschef i et symfoniorkester. Også her føler vi presset. Vi beskæres også og må indse, at vi til næste år ganske enkelt ikke kan levere så meget kultur til vores publikum, som vi før har kunnet. Jeg oplever altså fra to sider, hvordan vi lever i en tid, hvor den originale kvalitetskultur er under afvikling.

På lørdag, den 6. november kl. 13, stiller mere end 230 forfattere op på Hovedbiblioteket i København og på Hovedbiblioteket i Århus og viser, at den danske litteratur er mangfoldig og livskraftig. At vi er taknemmelige for den støtte, der gives til nogle af os. Men også, at vi er bekymrede for litteraturens eksistensvilkår.

Det er muligt, jeg har knald i låget. Men jeg er hverken klynker eller en indspist caffelattedrikkende parasit. Jeg er forfatter, hvad enten jeg kan leve af det eller ej, og jeg vil gøre alt for at litteraturen i Danmark fortsat kan blomstre.

Kom og vær med på lørdag. Selv hvis du ikke er enig, så kom og lyt. Det er ganske gratis.

http://www.megalitt.dk