Uncategorized

Sidste dag på Hald


Sidste dag på Hald Hovedgård.

Hvis jeg skal prøve at opsummere, har det handlet om regnvejr, grå skyer, stier med brune, våde bøgeblade i bunker, som man kan sparke sig igennem. Lyngen på Stanghede, bilerne, der hvisler forbi på landevejen og som man næsten kan høre alle vegne, uanset hvor øde, der ser ud. Det er et lille land, og den smule natur, vi har, er pakket ind i trafik.

Der er skrivebordet oppe på hemsen og spisebordet nede i stuen i Kapellet, og jeg har båret min pc op og ned ad trappen flere gange dagligt. To timers arbejde, en pause, to timers arbejde igen. Det er blevet til sene aftener, hvor jeg sidder og ser mit manus igennem, igen og igen. Piller, roder, rager.

Her er højt til loftet, i stuen i Kapellet. Loft til kip, der hvor der ikke er hems. Skråvæggene er Troldtekt-plader, malet hvide, der er ovenlysvinduer, hvor regnen har silet ned det meste af i dag. Men inde er der varmt og hyggeligt, og jeg tænder fyrfadslys og laver te.

Lige udenfor går vejen ned til Niels Bugges Kro og Dollerup Bakker, og to morgener i denne uge er jeg vågnet, fordi ti-femten militærlastbiler er parkeret udenfor med dieselmotoren gående. Soldater trasker rundt med deres automatgeværer oppe i favnen, som de skal, selvom jeg vurderer, at risikoen for modangreb fra en flok forfattere i strikkede sokker her på gården er forholdsvist lille. Det kommer dog an på, om de dukker op i morgen tidlig igen. En af dem står og stirrer på den avis, der landede i morges i sin blå plastpose. Han tror, det er en bombe. Eller også prøver han at læse overskriften gennem den blå plast. Ved det ikke.

De danner trafikprop. Vejen her er smal, og den går lige forbi vinduerne i stuen i Kapellet, men der er en livlig trafik, selv her langt ude på landet. Lokalbussen fra Viborg gennem Hald Ege til Dollerup By kører lige forbi. Der er cyklister på mountainbike, der er turistbusser med pensionister, og jeg trækker gardinet for.

I går fyldtes Riddersalen på Hovedgården med gæster. Martin Glaz Serup læste op og serverede mad, gazpacho, kalv stegt som vildt og creme brulée; kaffepunch serveret som i Sønderho, absolut ikke som i Nordby, hvad tænker vi på. Han skriver gode digte, Martin, og han er fremragende til at formidle dem. At han så synes, at alt over 150 sider er spild af tid (han er lyriker), at det bare viser, at forfatteren er dårlig til at komme til sagen, det er noget andet. Jeg har lige skrevet en bog på 500 sider. Men det er noget andet. Jeg vågnede i morges og vidste, han tog fejl.

I dag har jeg mest trasket rundt om mig selv. Rettet lidt i mit manus til formiddag, men nu er det nok. Nu skal forlaget tage over. Gik en tur rundt om Inderø, halvøen i Hald Sø. 6 kilometer bøgeskov og søbred, stejle skrænter. Gik og tænkte. Lagde nye planer, nye projekter. Jeg kan ikke lade være.

Jeg har pakket og gjort rent. Lagt mit tøj frem til i morgen.

Jeg skal tidligt i seng, være så frisk som muligt; det bliver en lang dag i morgen.
Jeg tænker på, hvor heldige vi forfattere er, at der findes et sted som det her. Her er de nødvendige faciliteter, alt langt an på, at der skal være arbejdsro. Staben, Gitte og Peter og de andre, sidder på kontoret og sørger for, at det fungerer for os. Men de kommer ikke og banker på, stiller spørgsmål, forklarer, hvor termostaten sidder, hvad vej, man skal dreje. Vores ro og tid er dyrekøbt, min er i hvert fald. En uges orlov fra arbejde uden løn; den skal udnyttes til sidste blodsdråbe. Selv for dem, der lever at at skrive, er ro alt. Det ved de, her på Hald.

Det er netop det, der er luksus her: manglen på distraktion. Selvfølgelig skal man ud i verden og interagere, uden det hændte der ingenting i hovedet på en. Men engang i mellem skal der ro til. Det kan man få her, endda gratis. Og så er her smukt, selv i novembergus.

Mit spørgsmål til mig selv i dag har været: Har du så fået det ud af det, du ville?
Ja, det har jeg vel. Jeg har nået min tjekliste, krydset alt af. Endda skrevet et par kapitler mere, som er gode og vigtige i historien. Fået slettet og rettet ind til højre. Læser bogen igennem hver morgen, og hver gang fejer det tvivlen væk. Det er godt. Det fungerer.

I morgen klokken 0500 afgang til Bogforum.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s