Uncategorized

Milepæl


Milepæl.

Jeg er færdig. Bogen er færdig. Torsdag 13.34 skubbede jeg stolen tilbage og gloede på skærmen. Færdig. Der mangler intet. Alle hullerne fyldt ud, kuglen blank og rund.

Næsten, i hvert fald.

Følelsen er ikke triumferende eller jublende eller vemodig. Jeg er bare færdig med at skrive.

119.000 ord har jeg skrevet, og langt de fleste af dem har jeg skrevet to gange eller mere. Bag de 119.000 ord ligger vel yderligere 30 – 40.000, som måtte ud. I de fire dage her på Hald har jeg sammenlagt skrevet 7.500 ord mere på bogen, hvilket for mig er stort set ingenting. Det er, hvad jeg kan skrive på en eftermiddag, når jeg er i hopla. Men jeg har slettet, skrevet om, slettet, tilføjet en bid her og der. Så hvor meget, jeg egentlig har produceret, ved jeg ikke, men det er langt, langt mere end 7.500 ord.

Det, der står tilbage nu, er at skrive om. Egentlig skrev jeg gerne det hele om, hvis jeg havde tiden. Men dels har jeg allerede skrevet stort set samtlige kapitler om mindst en gang, dels har jeg ikke tiden.

Desuden er man nødt til at aftale med sig selv, hvornår man er færdig, og så holde den aftale. Ellers bliver man ved og ved med at pille, rode, rette.

Jeg har til i morgen aften til at pille og rode, så det vil jeg gøre. Så lægger jeg hele molevitten, samtlige 119.000 ord, på en USB-nøgle, rager skægget af og kører til København. Jeg kunne egentlig godt maile manuset til forlaget, men der ligger noget symbolsk i at bevæge sig af sted for konkret at overrække et fysisk objekt.

Jeg havde egentlig tænkt at gå i gang med at slette nu. Fjerne al det overflødige.
Men det har jeg valgt ikke at gøre. I denne fase føles intet overflødigt; hver sætning og afsnit føles tvingende nødvendigt for at opnå rundheden i historien.
Desuden har jeg den skumle bagtanke, at jeg godt ved, forlaget formentlig vil bede mig slette nogle tusinde ord. Og det vil de sikkert bede mig om, uanset om jeg afleverer 119.000 ord eller 100.000. Så nu har manuset lidt fedt, der kan skæres fra i den redaktionelle proces, uden at jeg selv vil føle det som et stort afsavn. Lader vi det hele stå, er det også helt okay med mig.

Så det sidste døgns tid her på Hald skal jeg trimme, rette, finpudse i teksten. I aften holder jeg fri; der er litterært folkekøkken her på Hald med digteren Martin Glaz Serup. Han laver mad for de knap 30-40 betalende gæster, der kommer, og så læser han op og snakker. Jeg er inviteret med pr. automatik, fordi jeg bor på Hald, og jeg ser frem til det. Jeg elsker at skrive, men jeg elsker også at høre andre forfattere fortælle; særligt, hvis de kommer ind på selve det instrumentelle, det metodiske i deres skrivning. Hvordan gør de? Det interesserer mig enormt.

Men lige nu. Lige nu er jeg bare færdig.

Pyha.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s