Uncategorized

Hald – 1. dag


Jeg har nu opholdt mig på Hald i fireogtyve timer. Tid til en statusrapport.
Jeg sidder på hemsen i Kapellet, den lille lejlighed, Hald stiller til rådighed for skrivere, der savner ro for en tid. Kapellet har et lille klokketårn lige direkte over mit hoved, og ringer man med klokken, er det fordi, man har skrevet mindst 50 sider under sit ophold her.

Jeg satte mig i går aftes og skrev en liste, en spiseseddel. En måde at komme gennem ugen på og få produceret det, jeg skal. Jeg er nødt til at være metodisk. Så jeg skrev mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag op på et stykke papir med god plads ud for hver ugedag, og så gik jeg mit manus igennem fra side 1 til side 199. Markerede afsnit, der skal skrives om, kapitler, der skal revideres, stumper, der skal tilføjes. Og ikke mindst alle hullerne i osten, der, hvor der skal findes på. Dem er der et par stykker af, hullerne. Det er det vigtigste.

På hemsen er der et dejlig bredt skrivebord, et par lænestole og et Velux-vindue. Når jeg ser op, ser jeg det ene hjørne af gavlen på hovedbygningen og grenene fra nøgne bøgetræer i parken ved Hald. Jeg har sat min iPod i den medbragte højttaler, og lige nu hører jeg Brahms’ Ein Deutsches Requiem.

Jeg tog ind til Viborg i morges(lagen til 140 cm seng, så jeg ikke ligger ovenpå en kugle af sammenkrøllet 90 cm lagen klokken tre i nat igen, sødetabletter, ristede løg, æbler). Siden to spadsereture. Inden frokost gik jeg gennem parken til 3. Hald, Bispens Hald, som ligger på en lille holm og i meget ringe grad ligner det sted, jeg var på skoleudflugt engang. Det runde tårn husker jeg, men ikke meget andet.

En vædder går frit rundt, strejfer væk fra sine får, ellers er her kun mig. Den burde holde sig inde bag hegnet, men spankulerer rundt i parken. Vædderen følger efter mig over dæmningen til Bispens Hald. Trodser både hegn og fåreriste og går, hvorhen det passer den.

Den står og glor på mig med et spaltet øje; den har store kurvede horn, og den er meget, meget stor. Synes jeg.

”Teknisk set,” siger jeg til den, ”er det sådan, at du ikke kan gå over en fårerist med de der fødder, du er udstyret med. Så du skulle tage at gå tilbage til din indhegning.”
”Bah,” siger den.

Spadseretur nr. i tusmørke hen ad 16-tiden. Niels Bugges Hald, endnu et borganlæg, dog kun jordvolde tilbage. Marken er fedtet og våd, et tykt lag af visne bøgeblade, mos. Her er øde og gråt. Lidt borte står de brune bakker med enebuske på; Dollerup Bakker. Der går jeg op i morgen, og måske tager jeg en madpakke med, tænker jeg. Kommer lidt an på, hvor langt jeg er nået med skriveriet.

Min to-do liste er plettet af te. Men der er sat behagelige flueben ved alt under punktet Mandag.

Jeg savner min familie. Men jeg er forbandet opsat på at hygge mig, skrive, gå ture.

Og det går meget godt indtil videre.

Vender tilbage i morgen; godnat for nu.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s