Uncategorized

Debutanternes dag i Dansk Forfatterforening


Der var 19 af os, lørdag den 3. oktober i Tordenskjolds Gård i Strandgade i København. 19 skønlitterære debutanter, alle nyslåede medlemmer af DFF og alle samlet for at mødes, læse op for hinanden og spise sammen.

Jeg brugte mine næsten fire timer i toget fra Sønderborg til at skrive på min kommende roman, drikke te og til at prøve at vælge, hvor i Tornmark jeg skulle finde de syv minutters oplæsning, vi skulle levere.

Det er svært at læse op fra en roman. Man kan selvfølgelig læse op fra side 1, linje 1, men det ville jeg ikke, for Tornmark starter med en prolog, der er uafhængig af resten af romanen. Så kan man hoppe ind og vælge et særligt velafrundet eller særligt dramatisk kapitel, men det kræver en forklaring; hvem er personerne, hvad er miljøet og så videre. De, der havde skrevet kortprosa, havde det nok en anelse lettere, for deres tekster – med start og slutning – kan som regel læses op på de få minutter, der er til rådighed, og samtidig give mening i sig selv.

Men jeg skulle jo vælge noget, så jeg valgte et kapitel, hvor vi introduceres for to af hovedpersonerne på en gang. Og jeg læste op med en vis portion gele i knæene; de, der sad og hørte på mig, var selv forfattere, selv nydebuterede. Der var repræsentanter for mange genrer: rendyrket krimi, historiske romaner, kortprosa, alt muligt. Der var professionelle journalister, der var nogle, der var fra Forfatterskolen. Jeg synes selv, jeg gjorde det udmærket, men man bliver også akut følsom overfor formuleringer i teksten, der fremstår bare en anelse svagt; jeg tog mig selv i at stå og lave teksten om, mens jeg læste op. Også det et tegn på, at jeg synes, jeg har flyttet mig sprogligt siden jeg skrev Tornmark for to år siden. Ikke at jeg ikke er stolt af den, der dukker bare alternative og måske bedre formuleringer op, når jeg konfronteres med teksten igen. Særligt i et så sprogbegavet forum.

DFF havde bekendtgjort, at vi ville få besøg af en mere garvet forfatter, der ville fortælle om det at være debutant – og ikke mindst, hvad der ligger mange af os på sinde lige nu, hvordan man kommer videre i teksten, så at sige.

Det var Jonas T. Bengtsson, forfatter til bl.a. Submarino, en mand, der kan kunsten at skrive anmelderroste bestsellers. Den bedste af alle verdener, forekommer det mig.
Han fortalte om den flaske champagne, han havde fået, da han debuterede. Den ville han åbne, når han så, om debuten fik gode anmeldelser. Det gjorde den. Men han åbnede ikke flasken endnu. Så ville han åbne den, når han fik kontrakt på roman nr. 2 – altså, når han havde taget det nogle gange næsten umulige skridt at komme videre fra debuten.

Kontrakten kom, men han åbnede ikke flasken – ikke helt endnu. Først ville han se, om den også blev godt modtaget. Og om den kunne sælge. Og … og … og… flasken ligger der endnu.

Husk på, sagde han, og det var selvfølgelig hans pointe, at det I har præsteret er svært. Der er mange, der ikke klarer den. Husk, at det er skidegodt gået, uanset hvad. Sig til jer selv, at I har begået noget, som mange drømmer om, og husk at rose jer selv. Ellers får I aldrig åbnet champagnen.

Jeg kørte de fire timer hjem fra København i styrtregn. Men jeg sad der med en helt ny fornemmelse indeni. Det, jeg har præsteret, er godt gået. Og nu er jeg en del af klubben; har fået et nyt netværk af sympatiske og dygtige, nye forfattere.

Og jeg har kontrakt på en toer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s