Uncategorized

Observer, reflekter, formuler


Den 1. oktober i år var endnu en debutdag for mig. Første gang, jeg skulle ud og snakke om det at blive forfatter i al offentlighed. Sønderborg Bibliotek havde spurgt mig allerede i foråret om jeg ville være interesseret i at komme og tale om min bog og om det at debutere som forfatter. Om jeg ville? Jeg ville gøre det gratis, ville jeg, uden at det dog kom på tale. Heldigvis. Jeg er ved at lære det – som en given ting at forlange betaling for det, jeg render og gør. Det manglede da bare. Som en klog mand engang sagde: Der er arbejde nok til dem, der vil arbejde, så længe de vil gøre det gratis.

Torsdag eftermiddag på Sønderborg Bibliotek dukkede der godt og vel tredive mennesker op; nok til at bibliotekarerne måtte finde flere stole frem. Og størstedelen af de fremmødte var jeg ikke engang i familie med!

Jeg lagde ud med et tema, der har ligget mig på sinde i et stykke tid. Nemlig: Hvornår er man egentlig forfatter? Der står i avisen, at forfatteren Morten Leth Jacobsen holder foredrag, men alligevel: Er én roman nok til at man kan kalde sig forfatter? Det mener fx Anne B. Ragde ikke, det er. Andre mener det er mere end nok. Men spørgsmålet er egentlig relevant nok. Skal man kunne leve af det, før man kan kalde sig forfatter? Det ville nok reducere den danske forfatterstand med 90 % med et slag, hvis det var kriteriet. Så det duer nok heller ikke.

Hvornår kan man tillade sig at sige til andre, at man er forfatter? Jeg mener selv, at det at være forfatter lige så meget har med ens selvopfattelse at gøre som det har med et produktivitetskriterium at gøre. Selvfølgelig er man i en eller anden grad nødt til at kunne dele det man skriver med andre, før man med nogen ret kan kalde sig forfatter. Men har man skrevet noget, som er bredt ud til andre, og som de har haft glæde af, så er man forfatter. Synes jeg.

Jeg talte videre: Om inspiration, om ideer, om processer.

Jeg ved nok, jeg ikke kan påberåbe mig ekspertstatus, men noget har jeg dog lært at have skrevet en, snart to, romaner.

For det første: Ideer kan man ikke bruge til ret meget. Lysten til at skrive, til gengæld, den kan man bruge. Den store, gyldne ide til en killer-roman kommer alligevel næsten aldrig til en; i hvert fald ikke før man er halvvejs igennem skriveprocessen.

For det andet: Tid er en luksus, man aldrig har, og når man har den, er den mest af alt i vejen. Sagt på en anden måde: Skal man have lavet noget i en fart, gør man det bedst, når man ikke har tid. Det nytter ikke noget at tro, at man skal bo i en klostercelle i et år før inspirationen kommer. Inspirationen kommer i løbet af de to timer, du har onsdag aften efter at børnene er lagt i seng, opvasken er klaret, konen er installeret på sofaen med et tæppe og en god film, og du selv sætter dig i kælderen med en kop te og din pc. Hvis ikke inspirationen kan kaldes/kildes frem på den måde, kommer den alligevel aldrig.

For det tredje: Det starter og slutter med glæden ved at fortælle noget til andre. En forfatter er sådan en, der står lidt i udkanten af livet og kigger ind. Han observerer, reflekterer og formulerer. Og så brænder han for at fortælle det videre, mest for at glæde sig selv ved processen, men også (forhåbentlig, en gang, ad åre) at glæde andre.

Så meget ved jeg dog, og det gode ved at tage ud og fortælle det til andre, er, at man får det formuleret ganske klart for sig selv. Den bedste måde at lære noget nyt på, er at skrive om det eller at fortælle andre om det.

Advertisements

3 thoughts on “Observer, reflekter, formuler

  1. Dette var et godt indlæg, og spørgsmålet om, hvornår man er forfatter, kan jeg ikke lade være med at byde ind på. Jeg bor i Norge, og heroppe har der været en lang debat omkring netop dette spørgsmål. 'Forfatter' er ingen beskyttet titel på lige fod med 'Kunstner'. Hvem som helst kan med andre ord kalde sig for forfatter, og spørgsmålet er, om det egentlig gør nogen som helst forskel, for hovedpointen må jo være om jeg (fx) synes, vedkommende er en god forfatter. Heroppe har en del sagt, at man ikke kan kalde sig forfatter, før man er blevet optaget som medlem i forfatterforeningen. Det betyder, at en forfatter som Frid Ingulstad, som har tjent milioner af kroner på sine kioskromaner, ikke kan kalde sig forfatter, selv om hun i allerhøjeste grad lever af sine skriblerier. Jeg har studeret litteraturvidenskab, men her taler vi kun i begrænset omfang om forfatterstatusen, siden det er værket, der står i centrum. Her dukker så spørgsmålet op om, hvornår en roman kan kaldes kunst. Kafka definerede sig aldrig som forfatter, alligevel er der i dag bred enighed om, at det var han. De fleste aner ikke, at han ernærede sig som forsikringsmand. Jeg synes godt, at du kan tillade dig at kalde dig for forfatter.Er din krimi meget uhyggelig? Jeg er nemlig ikke for vild med den genre, men så har jeg alligevel lyst til at læse din roman. Specielt titlen tiltaler mig. Men jeg er altså en rigtig bangebuks, så hvis der er nogen børn, der ryger med i svinget, så er den helt udelukket!;)Pøj pøj med to'ern!

  2. Kære Rosas roulade,tak for svaret; det er skønt at læse nogle begavede refleksioner på det, man skriver.Jeg tror roligt, du kan læse min roman – den er ikke så voldsomt uhyggelig endda. Jeg har meget andet på hjerte i den end blot at udmale lidt godt splat; jeg vil også fortælle en kærlighedshistorie og berette lidt om Rom, en by, jeg elsker meget højt.Der er ingen børn, der kommer galt afsted i bogen; faktisk tror jeg nok, når jeg tænker over det, at det ville være der, min egen grænse vil gå for hvad jeg kunne finde på at skrive om.Kærlig hilsen Morten

  3. Kære Morten Jeg ved nu ikke lige, hvor begavet min kommentar blev. Jeg er meget fraværende for tiden, fordi mine tanker er hos mine hovedpersoner. He he, det kender du sikkert. ;)Jeg håber, at din dag i forfatterforeningen går godt. (Læste det på Camillas blog). Og så glæder jeg mig til at bestille din roman. Jeg har aldrig været i Rom, så dette bliver en rejse på flere plan for mig.Rosa/Linda.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s