Uncategorized

Om anmeldelser


I dag bliver Tornmark anmeldt i Kristeligt Dagblad af Anders Juul Rasmussen, og kort fortalt synes anmelderen, at jeg med bogen har begået en fuldstændig genretro spændingsroman, der intet andet har på hjerte end at fortælle en spændende historie. Han synes ikke, man kan kritisere mit sprog for at være fladt og forudsigeligt, for det er jo sådan, sproget i den slags romaner er (sådan kan man kritisere, mens man siger, man ikke gør det). Men når det er sagt, skriver han, er romanen for så vidt vellykket nok, selvom personerne er endimensionelle og replikkerne kunstige.

Min søster Karen Marie Edelfeldt har på et tidspunkt sagt til mig, at det kun er første par gange, man læser en (halv)dårlig anmeldelse af sin bog, at man tager sig det nær, og det kan jeg da godt mærke. Denne anmelder er forholdsvist mild i sin dom over bogen; den har bare ikke sagt ham det store. Og en anmeldelse er jo et udtryk for en enkelt mands vurdering, så som forfatter bliver man klart bedre til med tiden at sige nå, ja. Særligt når reaktionerne fra læserne siger noget ganske andet.

Samme anmelder giver i øvrigt – også i dag – Christian Haun en tur med høvlen, og Christian Haun er jo en af dem, der ikke følger konventionerne til punkt og prikke, og hvis romaner har til formål ”at problematisere det tilsyneladende velkendte i verden”, som det hedder om “rigtige” bøger i anmeldelsen af Tornmark. Så selv om man er rigtig litterær forfatter, kan man altså også få høvl; det er ikke kun beskåret os, der ikke er litterære. Det er ingen trøst, bare en konstatering.

En anmeldelse er et udtryk for anmelderens smag, og jeg var fra starten helt forberedt på, at de mere litterært/forfatterskoleorienterede anmeldere ville rynke lidt på næsen af den; det er en spændingsroman, og den følger naturligvis nogle genrekonventioner, men samtidig prøver jeg også at problematisere forhold, der trænger til at blive problematiseret, fx religion og fremmedhad. Og jeg har tegnet Signe som et levende menneske, og som sådan står hun for mig og for alle de læsere, jeg har hørt fra.

Det vigtigste for mig som forfatter vil altid være de reaktioner, jeg har fået fra læsere, og de har været utvetydige: Læserne har fået en stor oplevelse med bogen, og de glæder sig til at høre mere fra Signe Tornmark. Det kommer de også til, og jeg ved også godt, at der vil gå tid, før forfatterskoletyperne begynder at respektere os, der bare fortæller spændende historier – måske vil det aldrig ske. Men skidt med det; vi respekterer vores fag og gør det så godt vi kan, og hen ad vejen får vi faktisk også problematiseret det tilsyneladende velkendte; og det er der heldigvis masser af læsere, der har blik for.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s