Uncategorized

Market run


Hvis man arbejder i en branche, der producerer varer til detailledet, vil man være bekendt med begrebet ”market run”.

Det handler rent faktisk om at løbe – fra butik til butik. Den virksomhed, man arbejder i, producerer en vare, der gerne skal præsentere sig pænt og salgbart i butikkerne, og når man er på market run, så løber man fra butik til butik for at se, om det nu også er tilfældet. Inkognito, naturligvis.

I dag var jeg på market run i Århus.

Jeg havde pause i min weekendundervisning på universitetet og havde bestemt, at jeg ville ned til de store boghandlere i byen og tjekke, om min bog stod der. Hvis ikke, havde jeg et par eksemplarer med i tasken.

Som århusianer gennem næsten tyve år er det altid med et stik i hjertet, jeg passerer Hørningafkørslen sydfra, og altid med et stik i hjertet, jeg forlader byen igen. Og gågaden i Århus – og alle dens butikker – har i størstedelen af mit liv været der, hvor jeg gik hen for at se, hvad der rørte sig i verden. Det var der, jeg gik rundt og drømte om at opleve det, jeg oplevede i dag – at se min egen bog præsenteret hos en boghandler. At se min bog på en århusiansk boghylde er derfor flere veje i livet, der flettes sammen på den yndigste vis.

Netop derfor var jeg forberedt på ikke at se netop det. Og netop derfor, og fordi skæbnen er en sjover, var det det, jeg så.

På mindre end en time nåede jeg at parkere bilen i Magasins P-hus, løbe op i Gad, til min glæde se min bog stå der pænt og præsentabelt på hylden, føle suget i maven, løbe op til Ryesgade, se det samme, løbe tilbage ned gennem gågaden, ned på Store Torv, ind til Kristian F. Møller og der se – ingenting.

Jeg tog fat i en boghandler, talte pænt til hende og stak hende et eksemplar af bogen. Hun var vældig sød; ville se på den, ønskede mig held og lykke og forstod, hvor stort det her er for en tumpe som mig. Og var ikke for lille til at sige det, selv om hun havde travlt midt i bogudsalget.

Der var nu gået et kvarter af min time. Det er hvad man kalder market run.

Tilbage stod et besøg i Shawarma Bar i Guldsmedgade, at købe brød og pesto hos Emmerys, at flå müsli ned fra hylderne i Irma, betale parkeringsbilletten, løbe op på fjerde etage af Magasins P-hus, køre op til universitetet og sidde klar på min plads. Med fire minutter igen af min time.

En time er ikke lang tid på den måde. Men jeg håber, du vil forstå, hvordan tiden alligevel føltes lang, ligefrem standsede med hylende bremser og stod helt, helt stille, da jeg så min bog stå på hylden derinde hos Gad. Jeg er så stolt af den, og den repræsenterer et helt livs sum af drømme.

At se den der er et af de første tegn på, at det er lykkedes mig at skabe en håndgribelig virkelighed ud af mine fantasier. Det håber jeg, du forstår.

Så på den måde fes jeg rundt i byen på mit market run, indtil jeg sad pænt på min plads og lod som ingenting. Og jeg sad der og tænkte, at nogle gange går drømme til virkelighed. Men vi løber videre. Gu gør vi så. For hver gang vi når målstregen, så sker der det, at den flytter sig længere ud i horisonten, og så løber vi videre for at fange den igen, og igen, og igen. Det er også i orden, bare vi ind i mellem har lov til at lukke øjnene, trække vejret dybt og tænke, at det, vi har oplevet i dag, det var ligegodt satans.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s