Uncategorized

Om at skrive en krimi – eller hvad det nu er


Jeg er for nyligt blevet interviewet til Jydske Vestkysten i anledning af min romandebut her sidst i februar måned. En af de mest spændende spørgsmål, journalisten (Annelene Vestergaard) kom ind på, var hvad jeg får forærende ved at vælge en krimiform til en roman. Altså ikke: ”Hvorfor en krimi?”, men ”hvad giver krimiformen dig rent narrativt?”Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, et, jeg ikke var forberedt på.

Jeg kan kun håbe, at jeg fik sagt noget, der var nogenlunde begavet. Jeg kan ikke vide det endnu, for jeg har ikke set interviewet. Jeg har tænkt lidt over det siden, og her kommer nogle af mine tanker om emnet. Altså: Hvad får man forærende ved at skrive en krimi?

Først og fremmest føler jeg egentlig ikke, jeg har skrevet en krimi. På retorikstudiet – og på litteraturhistoriestudiet – bruger man meget tid på at fokusere på genrebegrebet. Og der er almen enighed om, at det først er, når en retor eller en forfatter bryder genrekonventionerne, at der opstår noget interessant. Ethvert forsøg på at indkredse et retorisk artefakt eller et litterært produkt i en genres firkantede kasse slår altså fejl, med mindre artefaktet er en stor, fed bunke af klicheer. Hvordan betegner man fx Frøken Smillas Fornemmelse for Sne? Er det en krimi – eller er det en såkaldt litterær roman? Den er sådan set ingen af delene, men noget helt for sig selv. Den bryder nemlig med genrekonventionerne for en kriminalroman. Hvis man med en krimi mener, at bogens hovedplot drejer sig om en kriminalgåde, typisk et mord, og handlingen udspiller sig omkring opklaringen af mordet, så er ”Tornmark” heller ikke en krimi. Den bryder med genrekonventionerne i meget høj grad, synes jeg selv.

I min bog er hoveddramaet at finde i interaktionen mellem karaktererne og i de lag af hvad vi kan kalde skæbnens ironi, som bogen rummer. Jeg kvier mig altså ved at kalde bogen en krimi, men ved også godt, at det er umuligt at slippe af med det prædikat. Så lad os kalde den en krimi. Det giver nogle gratis ting, som dumper lige ned i skødet på forfatteren: primært kravet om at skabe en fundamentalt spændende fortælling.

Jeg er af den opfattelse, at et smukt og formfuldendt sprog i sig selv ikke er nok til at bære en roman igennem. Et digt, ja, kortprosa, ja, roman, nej. Jeg skriver ud fra det, jeg selv finder attraktivt ved romangenren, og det er og bliver fortællingen. Historien. Sproget er medium for historien og ikke et mål i sig selv – efter min opfattelse. Jeg beundrer de forfattere, der kan skabe drama alene i sprogets finurligheder, og som eksperimenterer med formen og som er de virkelige genrebrydere.

Sådan er jeg bare ikke, og jeg finder heller ikke bøger af den karakter specielt interessante, hvor meget jeg end beundrer det kunstneriske mod, der skal til for at skrive sådan. Jeg kan ikke fastholde min interesse for en roman, der ikke rummer en grundlæggende spændende og medrivende historie.

Og jeg er også en anelse usubtil; spor af handlings- og betydningslag, der blot antydes, irriterer mig. Jeg skal gerne have handlingen skåret ud i pap, så jeg kan koncentrere mig om interaktionen mellem karaktererne, for det er i realiteten det, al litteratur handler om – intermenneskelige relationer. Når jeg vælger et krimi- eller spændingsplot, forærer det mig netop det, jeg selv godt kan lide ved en roman: en grundlæggende, fundamentalt set spændende og engagerende historie. Det er muligvis ikke fint eller højlitterært. Men det er sjovt at skrive, og det er forhåbentlig sjovt at læse, og det kan tjene til transportmedium for de underliggende eksistentielle eller intermenneskelige temaer.

Advertisements

2 thoughts on “Om at skrive en krimi – eller hvad det nu er

  1. Hej Morten.Har lige læst Tornmark. Efter at have læst slutningen, får jeg lyst til at læse bogen igen, for at se, hvordan du har bygget den op. Jeg håber du skriver flere bøger om Signe. Jeg fik bogen af min søn Thorben G. Nielsen. (Så ved du vist, hvem jeg er).Med venlig hilsenEster Romo

  2. hej Morten. Det er en skøn og poetisk bog- og meget egnet til en film. Jeg fik hele tiden billeder frem, fra Rom og fra Signes liv og kærlighedshistorie.mange hilsener Tove

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s